Annonce
Udland

Op til 100 kilo kokain fundet i banankasser i tyske supermarkeder

Der er i flere filialer af Lidl i Tyskland fundet mellem 20 og 100 kilo kokain i banankasser. (Arkivfoto). Foto: Hendrik Schmidt/Ritzau Scanpix
Medarbejdere i Lidl har i flere filialer i Tyskland fundet mellem 20 og 100 kilo kokain i banankasser.

Medarbejdere i supermarkedet Lidl i de tyske byer Brandenburg og Berlin har fundet op til 100 kilo kokain i banankasser.

Det skrev den tyske avis BZ torsdag.

Medarbejderne i supermarkederne fandt stofferne torsdag morgen, da de pakkede varer ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet rykkede herefter talstærkt ud for at bevogte butikkerne og de store mængder narkotika.

Det er fortsat uklart, hvor mange butikker der er berørt, men der er tale om mindst fire i Brandenburg og syv i Berlin. Der blev angiveligt fundet mellem 20 og 100 kilo kokain i hvert supermarked.

Politiet er fortsat ved at undersøge varerne i butikkerne. Derfor er den samlede mængde kokain ikke endeligt bekræftet.

En talsmand for politiet i Berlin bekræftede over for BZ fundet omkring klokken 12 torsdag. Kokainen blev siden sikret af Brandenburgs politi.

BZ''s artikel

Talskvinde for Brandenburgs politihovedkvarter Beate Kardels bekræftede over for avisen, at stofferne var skjult i banankasser under frugten.

- Vi har oplevet en overflod af kokain i årevis. Derfor er det ikke overraskende, at en levering nu og da forsvinder og ender i supermarkedet. Især da det i forvejen er populært (for narkohandlerne, red.) at benytte sig af frugtkasser.

- De respektive netværk tager højde for sådanne tab. Det er til at leve med, når man ser på den samlede fortjeneste, siger hun til BZ.

BZ har bedt Lidl om en kommentar. Til det svarer pressetalskvinde Isabel Erhardt, at Lidl beder om offentlighedens forståelse for, at man "ikke kan oplyse om verserende sager".

Hun tilføjer, at Lidl er i dialog med "de relevante myndigheder i Tyskland" om episoderne.

Det er ikke første gang, at tysk politi har fundet kokain i banankasser.

I september sidste år fandt politiet omkring 500 kilo kokain i byen Gross Kreutz i Brandenburg. En grønthandler anmeldte selv fundet til politiet.

Ifølge BZ har kokain i Tyskland en markedsværdi på omkring 40.000 euro per kilo.

100 kilo kokain er således knap fire millioner euro værd - knap 30 millioner kroner.

/ritzau/

  • Discounter Lidl turns 50
    Der er i flere filialer af Lidl i Tyskland fundet mellem 20 og 100 kilo kokain i banankasser. (Arkivfoto). Foto: Hendrik Schmidt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt