Annonce
Udland

Paven: Rige lande må tage ansvar for klimaforandringer

Verden risikerer konflikter og ødelæggelse af økosystemer, hvis vi ikke tackler klimaproblemer, advarer paven.

De rige lande i verden må tage ansvar for at være skyld i de globale klimaforandringer og har også en forpligtelse til at løse problemet.

Det siger pave Frans i en erklæring om klimaudfordringerne, hvor han opfordrer verdens ledere til at handle hurtigt for at undgå, at "ekstraordinære" forandringer ødelægger planeten.

Paven, der er leder for verdens 1,2 milliarder katolikker, siger, at det er menneskets grådighed og afhængighed af teknologi, fremskridt og vækst, der er skyld i den kritiske tilstand, som "vor søster, Moder Jord", befinder sig i.

- Denne søster råber os op nu på grund af den skade, vi har påført hende med vores uansvarlige brug og misbrug af de goder, Gud har skænket hende, skriver paven i sin erklæring.

- Aldrig før har vi skadet og mishandlet vort fælles hjem, som vi har gjort i de seneste 200 år, skriver han.

Et af de tilbagevendende temaer i erklæringen fra paven er, at de rige lande må tage ansvar for at have forårsaget klimaforandringerne og må "betale af på gælden" ved at skære ned i udledningen af drivhusgasser og ved at hjælpe udviklingslandene med at indføre bæredygtig energi.

Pave Frans efterlader ingen tvivl om, at han mener, at verden styrer direkte mod en katastrofe.

- Hvis den nuværende tendens fortsætter, kan dette århundrede meget vel byde på ekstraordinære klimaforandringer og hidtil uset ødelæggelse af økosystemer, hvilket har alvorlige konsekvenser for os alle, skriver han.

Paven peger på, at det er de fattige, der kommer til at betale prisen.

- Eftersom virkningerne af klimaforandringer vil kunne mærkes i lang tid fremover, også selv om der tages vidtgående skridt nu, vil nogle lande med knappe ressourcer have brug for hjælp til at tilpasse sig disse virkninger, skriver paven.

- I denne sammenhæng er der behov for et fælles og et forskelligartet ansvar.

Allerede inden pavens erklæring var offentliggjort, har en række klimaskeptikere afvist pavens budskaber om, at klimaforandringerne først og fremmest er menneskeskabte, og at fossile brændstoffer må udfases.

- Jeg får ikke min økonomiske politik fra mine biskopper eller min kardinal eller min pave, siger Jeb Bush, der er en af Det Republikanske Partis mest fremtrædende kandidater til næste års præsidentvalg i USA.

Grønne organisationer glæder sig derimod over, at pave Frans nu kaster sig ind i klimadebatten.

De håber på, at hans udtalelser kan være med til at øge presset på repræsentanterne for mere end 200 lande, der samles til klimatopmøde i Paris i december.

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt