Annonce
Udland

Politi og hætteklædte støder sammen før demonstration i Leipzig

Betjente går forbi en brændende barrikade under sammenstød med hætteklædte personer fredag. Foto: Sebastian Willnow/Ritzau Scanpix
Demonstration er blevet forbudt som følge af risiko for vold. Nu afventer østtysk by udviklingen.

Efter sammenstød mellem politi og hætteklædte personer fredag venter den østtyske Leipzig lørdag på, om en forbudt demonstration alligevel finder sted i en eller anden form.

En domstol har besluttet at forbyde en demonstration lørdag ved navn Tag X på grund af risikoen for vold.

Demonstrationen er arrangeret af venstreorienterede til støtte for en studerende, som er dømt for angreb på højreorienterede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede aftenen inden var der sammenstød mellem hætteklædte personer og betjente i den østtyske by. Flere betjente fik mindre skader. En måtte på hospitalet.

Tre personer blev anholdt.

Der blev fredag både kastet med sten og fyrværkeri mod betjente fra en gruppe på flere hundrede mennesker. Det oplyser en journalist fra det tyske nyhedsbureau dpa, som var til stede.

Til at begynde med var der ro på forsamlingen af mennesker, men situationen eskalerede, og barrikader af skraldespande blev brændt af under urolighederne, som fandt sted i området Connewitz.

Lørdag er der indkaldt til demonstration i Leipzig, men allerede fredag opstod der uro. Foto: Sebastian Willnow/Ritzau Scanpix

Politiet anvendte tåregas og fik kastet "objekter" på sig fra bygningstage i området. Det oplyser politiet i en meddelelse.

De fleste brande var blevet slukket kort efter midnat, og situationen er blevet mere rolig i løbet af lørdag.

Politi i Leipzig har indført kontrolpunkter på indfaldsveje til byen.

Den planlagte og nu forbudte demonstration lørdag er til støtte for den dømte 28-årige studerende Lina E.

Hun blev af en domstol i Dresden idømt fem år og tre års fængsel onsdag. Tre medskyldige fik domme på mellem knap to og et halvt års fængsel og lidt over tre års fængsel.

I retslokalet var der stor vrede fra støtter af de dømte, da dommen blev afsagt. Der blev blandt andet råbt "fascistvenner".

Lina E. og en anden person blev fundet skyldige i at have dannet en kriminel forening. De dømte blev derudover fundet skyldige i overfald eller medvirken til overfald.

Føderale anklagere gik efter væsentligt højere domme for en række angreb på højreorienterede i Leipzig, Wurzen og Eisenach mellem 2018 og 2020.

Blandt andet udførte gruppen i oktober 2019 et angreb på en ejer og flere kunder i en restaurant, der er kendt for at være populær blandt nynazister, i byen Eisenach.

/ritzau/dpa

  • Riots in Leipzig
    Betjente går forbi en brændende barrikade under sammenstød med hætteklædte personer fredag. Foto: Sebastian Willnow/Ritzau Scanpix
  • Riots in Leipzig
    Lørdag er der indkaldt til demonstration i Leipzig, men allerede fredag opstod der uro. Foto: Sebastian Willnow/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik