Annonce
Udland

Problemfly er tilbage i luften efter uheld og 3000 aflysninger

Et vægpanel blev 5. januar revet ud af et Boeing 737 MAX 9-fly under en flyvning i knap 5000 meters højde. (Arkivfoto). Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
Boeing 737 MAX 9-fly fik forbud mod af flyve, efter at et sidepanel rev sig løs under en flyvning i USA.

Efter tre ugers grundige undersøgelser, 3000 aflysninger og et forventet tab på en milliard kroner kunne Alaska Airlines fredag sende et af sine Boeing 737 MAX 9-fly på vingerne igen.

Flyvningen var den første, siden et sidepanel i begyndelsen af januar rev sig løs fra et af Alaska Airlines' Boeing-fly, mens det var i luften.

Uheldet fandt sted 5. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den første flyvning med det problemramte Boeing-fly forløb fredag problemfrit - dog med halvanden times forsinkelse.

Flyet skulle efter planen flyve fra Seattle i delstaten Washington klokken 14.20 lokal tid, men det lettede først klokken 15.50.

Alaska Airlines-flyet landede klokken 18.14 i San Diego i Californien.

Flyvningen fandt sted, efter at amerikanske luftfartsmyndigheder onsdag gav grønt lys til, at Boeing 737 MAX 9-fly kan flyve igen i amerikansk luftrum.

Det var et af Alaska Airlines' fly, der viste sig at have en alvorlig fejl under en flyvning. Siden uheldet har i alt 171 Boeing 737 MAX 9-fly haft forbud mod at flyve i amerikansk luftrum. (Arkivfoto). Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix

For Alaska Airlines' vedkommende ventes alle fly dog først at komme på vingerne igen, når undersøgelser af selskabets 65 Boeing-fly af den pågældende type er færdiggjort.

Undersøgelserne ventes at være afsluttet i slutningen af næste uge.

Ingen kom til skade, da sidepanelet rev sig løs på Alaska Airlines-flyet 5. januar. Men efterfølgende har sikkerhedskontrollører sagt, at hændelsen kunne være endt katastrofalt.

I knap 5000 meters højde strømmede luft udefra ind i flyet på grund af det løsrevne panel, og iltmaskerne til de 171 passagerer blev udløst.

Det lykkedes den seks personer store besætning på flyet at iværksætte en nødlandingsprocedure og få flyet sikkert ned på jorden omkring 20 minutter efter takeoff.

De 171 fly, som er blevet holdt på jorden, har haft samme opsætning som flyet med sidepanelet, der rev sig løs.

Det er ikke første gang, at der har været sikkerhedsproblemer med 737 Max-flyene. Efter to flystyrt i henholdsvis Indonesien i 2018 og i Etiopien i 2019 fik flyene startforbud i en lang række lande.

Boeing forbedrede flyets software og udbedrede en fejl i en udvendig sensor og fik ophævet startforbuddet 20 måneder senere.

/ritzau/AFP

  • Boeing Max Explainer
    Et vægpanel blev 5. januar revet ud af et Boeing 737 MAX 9-fly under en flyvning i knap 5000 meters højde. (Arkivfoto). Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
  • Alaska Airlines To Report Quarterly Earnings
    Det var et af Alaska Airlines' fly, der viste sig at have en alvorlig fejl under en flyvning. Siden uheldet har i alt 171 Boeing 737 MAX 9-fly haft forbud mod at flyve i amerikansk luftrum. (Arkivfoto). Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt