Annonce
Udland

Professor dømt for bombeangreb i 1980 er hovedpine for Canada

Her ses efterdønningerne af bombeangrebet 3. oktober 1980. (Arkivfoto). Foto: Georges Gobet/Ritzau Scanpix
Trudeau har tidligere stået klart på nu livstidsdømt professors side. Nu overvejer Canada det næste skridt.

En livstidsdom for et bombeangreb i 1980 til en canadisk sociologiprofessor har sat landets premierminister, Justin Trudeau, i en svær situation.

Fredag blev libanesisk-canadiske Hassan Diab in absentia idømt livstid af en fransk domstol for et angreb mod en synagoge i 1980 i Paris, hvor fire mennesker døde.

Spørgsmålet er nu, om Canada går med til at udlevere ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil se meget nøje på de næste skridt, hvad den franske regering vælger at gøre, og hvad franske domstole vælger at gøre, siger premierminister Justin Trudeau ved et pressemøde i kølvandet på fredagens dom.

Men "vi vil altid forsvare canadiere og deres rettigheder", tilføjer han.

Bombeangrebet fandt sted tidligt om aftenen den 3. oktober 1980. Her eksploderede en bombe på en motorcykel, som var placeret tæt på en synagoge på Rue Copernic i Paris.

En studerende, en chauffør, en israelsk journalist og en ansat på et nærliggende hotel mistede livet. 46 andre blev såret.

Den libanesisk-canadiske sociologiprofessor Hassan Diab er blevet idømt livstid for bombeangreb i 1980 i Paris, hvor fire mennesker mistede livet. (Arkivfoto). Foto: Lars Hagberg/Ritzau Scanpix

Det juridiske efterspil har varet i over 40 år.

Ingen organisation tog skylden for angrebet, men mistanken rettede sig mod en udbrydergruppe fra Folkefronten til Palæstinas Befrielse.

I 1999 blev Diab beskyldt for at have lavet den ti kilo tunge bombe brugt til angrebet.

Der blev blandt andet peget på, at fantomtegninger, som blev lavet i kølvandet på angrebet, lignede Diab, samt at analyser af hans håndskrift bekræftede, at han havde købt motorcyklen, som blev anvendt i angrebet.

I 2014 gik Canada med til at udlevere Diab.

Men efterforskningsdommere var i første omgang ikke i stand til at bevise, at han var skyldig, og Diab blev løsladt og tog fra Frankrig til Canada i 2018 som en fri mand.

I den forbindelse sagde Trudeau:

- Jeg tror, at i forbindelse med Diab må vi først og fremmest anerkende, at alt det, der skete med ham, aldrig skulle være sket, sagde den canadiske premierminister.

Diab, som er den eneste mistænkte i sagen, har fastholdt sin uskyld og kalder den seneste dom "kafkask" og "uretfærdig" på et pressemøde.

Sociologiprofessoren opfordrer Trudeau til at leve op til sine tidligere udtalelser, som altså lader til at være afvisende over for idéen om på ny at udlevere Diab.

Da dommen faldt, kunne nogle ofre og deres familier ses omfavne hinanden efter retssagen, som varede tre uger.

/ritzau/AFP

  • FILES-FRANCE-ATTACK-SYNAGOGUE-TRIAL
    Her ses efterdønningerne af bombeangrebet 3. oktober 1980. (Arkivfoto). Foto: Georges Gobet/Ritzau Scanpix
  • FILES-FRANCE-ATTACK-SYNAGOGUE-TRIAL
    Den libanesisk-canadiske sociologiprofessor Hassan Diab er blevet idømt livstid for bombeangreb i 1980 i Paris, hvor fire mennesker mistede livet. (Arkivfoto). Foto: Lars Hagberg/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik