Annonce
Udland

Redaktør: Klimapolitik besværliggør ny koalition for Merkel

Den tyske kansler, Angela Merkel, har en svær opgave foran sig, når hun skal finde partier at samarbejde med i en koalition, vurderer chefredaktør på Flensborg Avis. Foto: /ritzau/AP/Michael Sohn

Det tyske valg er historisk, siger chefredaktør og vurderer, at Merkel vil finde sammen med De Grønne og FDP.

Med det socialdemokratiske SPD ude af billedet i den tyske koalition skal Angela Merkel på jagt efter mindst to partier, som hendes parti kan danne koalition med.

Det er resultatet efter søndagens valgresultat ved det tyske valg, hvor SPD, der hidtil har regeret sammen med Merkels CDU, er gået voldsomt tilbage.

Allerede kort efter de første prognoser blev offentliggjort efter valgstedernes lukning klokken 18, meddelte SPD, at det trækker sig fra koalitionen.

Det giver Merkel en stor opgave, forklarer Jørgen Møllekær, chefredaktør på Flensborg Avis.

- Merkel fortsætter som kansler, og så vil CDU sammen med de liberale (De Frie Demokrater (FDP), red.) og De Grønne blive det trekløver, der skal finde hinanden.

- Det vil ikke blive let, for energipolitisk og klimapolitisk er der meget stor forskel på at være ærkeliberal og grøn i Tyskland, siger han.

En prognose fra tv-stationen ARD tyder på, at CDU og søsterpartiet CSU kan få 33 procent af stemmerne, mens SPD rutsjer ned på 20,8 procent.

Jørgen Møllekær betegner det tyske valg som "historisk".

- Vi har aldrig før oplevet, at begge de to store folkepartier, CDU og SPD, går tilbage så stort begge to, og samtidig går højrepopulisterne så voldsomt frem.

- Det vil forandre en del i den måde, tysk politik fungerer på, siger chefredaktøren.

Det højrenationale og indvandringskritiske parti AfD står ifølge prognosen til at ende på 13,3 procent af stemmerne. Og netop en strammere kurs i forhold til indvandring vil nu vinde frem, vurderer chefredaktøren.

Han fortæller, at FDP har ønsket en strammere indvandrerkurs, mens De Grønne kan blive nødt til at give sig og gå med til stramninger.

- Jeg tror, at både FDP, Merkels CDU og De Grønne må erkende, at hvis ikke de gør et eller andet for at dæmme op for den indvandrerfjendskhed, som har haft et tragisk godt resultat, får de et endnu sværere valg næste gang.

- Derfor tror jeg, at vi kommer til at se nogle stramninger, siger Jørgen Møllekær.

  • Germany Election
    Den tyske kansler, Angela Merkel, har en svær opgave foran sig, når hun skal finde partier at samarbejde med i en koalition, vurderer chefredaktør på Flensborg Avis. Foto: /ritzau/AP/Michael Sohn
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster