Annonce
Udland

Royal charmeoffensiv skal få argentinere til at købe dansk

Dronningen tyvstartede søndag besøget, da hun blev vist rundt på den historiske kirkegård Cementerio de la Recoleta. Mandag skal hun og kronprinsen til officiel frokost med præsidenten. Foto: Javier Gonzalez Toledo/Ritzau Scanpix

Argentina er et marked med udfordringer og potentiale. Mandag begynder dansk statsbesøg og erhvervsfremstød.

Dronningen er for første gang i to år på statsbesøg, og det indledes mandag sammen med kronprins Frederik i Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

På programmet er blandt andet en officiel statsfrokost med præsident Mauricio Macri, åbningen af en erhvervskonference og besøg til flere byer med særlig danske forbindelse.

Men de royale bliver ikke de eneste, der får travlt.

Med dem følger en delegation på over 20 danske virksomheder med speciale i energi, fødevarer og sundhed.

De skal forsøge at networke og få aftaler på plads i et marked med en del udfordringer - men også stort potentiale.

Det fortæller afdelingschef i Danmarks Eksportkredit (EKF) Jørn Fredsgaard Sørensen, som er med i Argentina.

- Argentina er jo et stort og relativt veludviklet marked, siger han om landet, der har en befolkning på knap 45 millioner.

EKF er en statsejet institution, der stiller garanti for långivere i forbindelse med danske virksomheders eksport til udlandet.

Den samlede vareeksport fra Danmark til Argentina er over en årrække vokset støt.

Men på grund af en valutakrise i sommeren 2018 er der både vækstproblemer og "tårnhøj" inflation i Argentina, hvilket betyder, at det heller ikke er et risikofrit sted at gøre handler, fortæller Jørn Fredsgaard Sørensen.

- Men forhåbentlig kommer de på fode igen i løbet af relativt kort tid, siger han.

I delegationen er der håb om at skabe kontakter - blandt andet inden for energisektoren.

- Der kører en række auktioner fra regeringens side, hvor forskellige byder ind og kan få ret til at bygge vindmølleparker eller solparker. Det kan være med leverancer fra enten Vestas eller Siemens Wind Power, siger han.

Og når virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Arla og netop Vestas tager med, skyldes det, at de tror på markedet.

- De, der har valgt at tage med, ser også mulighederne. Som regel er stemningen god, man skal ud at møde nogle kunder og forhåbentlig lukke nogle forretninger, siger Jørn Fredsgaard Sørensen.

Besøget handler dog ikke kun om handel.

Kronprinsen og dronningen besøger blandt andet byen Tandil, som er kendt for at huse en del dansk-argentinere.

Her vil Inge Madsen og hendes mand, Carlos, være blandt de efterkommere, der byder velkommen til dronningen og kronprinsen.

Inge Madsens far kom til Argentina i 1925.

Men selv om det er lang tid siden, har de forsøgt at holde det danske ved lige - både ved at tale sproget og følge lidt med i det danske kongehus.

- På dronningens fødselsdag 16. april, så mødes vi i den danske menighedssal for at råbe hurra, siger hun.

- Ved samme lejlighed hører vi hendes nytårstale. Selv om vi bor i Argentina, så er hun jo også vores dronning.

  • SPECIAL SCANPIX
    Dronningen tyvstartede søndag besøget, da hun blev vist rundt på den historiske kirkegård Cementerio de la Recoleta. Mandag skal hun og kronprinsen til officiel frokost med præsidenten. Foto: Javier Gonzalez Toledo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand