Annonce
Udland

Rusland: Én savnet efter ukrainsk angreb på flådes hovedkvarter

Også 13. september blev Sevastopol ramt af et angreb. Her beskadigede Ukraine to russiske flådefartøjer. (Arkivfoto). Foto: Reuters Tv/Reuters
Ukraines militær erkender at stå bag et "vellykket" missilangreb på Ruslands sortehavsflåde på Krim fredag.

En person er savnet efter et ukrainsk missilangreb på den russiske sortehavsflådes hovedkvarter i Sevastopol på Krim-halvøen fredag.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium.

Tidligere havde ministeriet meddelt, at der var én dræbt ved angrebet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ukrainsk militær meddeler fredag eftermiddag, at dets styrker omkring klokken 12 lokal tid (klokken 11 dansk tid) har foretaget et "vellykket" angreb mod den russiske flådes hovedkvarter "i det midlertidigt besatte Sevastopol".

En talsmand for Ukraines luftvåben siger på ukrainsk tv, at han er tilfreds med resultatet af angrebet, selv om han havde håbet, at effekten af det ville være mere dramatisk.

- For at være helt ærlig ville jeg gerne have haft et større hul, siger han ifølge netmediet Kyiv Post.

Ifølge Mikhail Razvozjajev, lederen af den lokale russiske administration i Sevastopol, er ingen civile blevet dræbt under angrebet. Den civile infrastruktur er ikke beskadiget, tilføjer han.

Sky News

Han skrev tidligere fredag ifølge Sky News, at "alle beredskabstjenester er ankommet til stedet".

- Oplysninger om ofrene er ved at blive klarlagt. Forhold jer venligst roligt, skriver Razvozjajev.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om der er civile blandt eventuelle sårede.

Samtidig opfordrer han til, at man holder sig indendørs og ikke bevæger sig mod bymidten.

Ifølge Razvozjajev arbejder brandfolk på at slukke en brand i området ved hovedkvarteret for Ruslands sortehavsflåde.

Han skriver desuden, at et fragment er faldet i nærheden af teatret Lunatjarskyj i Sevastopol.

Ifølge det russiske forsvarsministerium har Rusland fredag skudt fem missiler ned over Krim.

Læs artikel i Kyiv Post

Nyhedsbureauet skriver desuden, at krydsermissiler er blevet nedskudt over halvøen ifølge Sergej Aksjonov, leder af den russiskudnævnte regionale administration på Krim.

Hans talsmand, Oleg Krjutjkov, siger samtidig, at internetudbydere på Krim er blevet ramt af et "cyberangreb uden fortilfælde".

- Vi er i gang med at reparere nedbrud i internettet på halvøen. Alle tjenester arbejder på at fjerne truslen, siger han.

Mere end 500.000 mennesker bor i Sevastopol.

Ifølge AFP er antallet af ukrainske og russiske angreb i og omkring Sortehavet steget, siden Rusland trak sig ud af en kornaftale, der sikrer eksport af korn fra Ukraine gennem Sortehavet.

13. september lød det fra Andrij Jusov, repræsentant for Ukraines militære efterretningstjeneste, at Ukraine havde beskadiget to russiske flådefartøjer og ramt havneinfrastruktur under et angreb.

Episoden blev bekræftet af russiske myndigheder.

/ritzau/Reuters

  • Smoke rises from the shipyard that was reportedly hit by Ukrainian missile attack in Sevastopol
    Også 13. september blev Sevastopol ramt af et angreb. Her beskadigede Ukraine to russiske flådefartøjer. (Arkivfoto). Foto: Reuters Tv/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik