De russiske myndigheder mener, at der er nogle dunkle punkter i forbindelse med de amerikanske månelandinger.
Den russiske centralledelse foreslår, at en international undersøgelse ser nærmere på de amerikanske missioner til Månen fra 1969 til 1972.
Der er en række detaljer, som ser noget uklare ud, mener russerne, så derfor vil en international undersøgelse kunne klarlægge, hvad der egentlig skete.
USA's månemissioner har i årevis været genstand for konspirationsteorier.
Mange selverklærede eksperter har stillet spørgsmål ved, om USA egentlig har været på Månen, eller om det hele er film fra Hollywood.
Det er nu ikke der, russerne vil hen. Men Vladimir Markin, chef for en officiel undersøgelseskomité under Ruslands regering, skriver i et indlæg i avisen Isvestia, at der er noget mystik, som bør opklares.
Det gælder blandt andet, at den originale filmoptagelse af månelandingen i 1969 er forsvundet.
400 kilo månesten, der angiveligt blev bragt tilbage til Jorden under Apollo-programmet, er også væk.
- Vi siger ikke, at de ikke fløj til Månen og så bare har lavet en film om det. Men alle disse videnskabelige - og måske også kulturelle - genstande er en del af den menneskelige arv, skriver han i indlægget, som den engelsksprogede avis Moscow times citerer.
- Denne sporløse forsvinden er et fælles tab. En undersøgelse vil afsløre, hvad der er sket, skriver Markin.
USA's rumadministration Nasa erkendte ifølge Moscow Times i 2009, at den originale optagelse af månelandingen er slettet, men at den er rekonstrueret via tv-reportager om landingen.
De knapt 400 kilo månesten skal være opmagasineret på Lyndon B. Johnson Space Center i Texas.
Vladimir Markin efterlyser undersøgelsen på grund af sagen om det internationale fodboldforbund Fifa, som amerikanske myndigheder undersøger for korruption.
Det har ført til, at Fifa-præsident Sepp Blatter har bebudet sin afgang. Det har også skabt debat om Ruslands rolle som vært ved VW i 2018.
Når USA begynder at efterforske internationale sager, skriver Markin, bør det internationale samfund måske også kigge lidt på den mere dunkle del af USA's fortid.
-
Buzz Aldrin på månen i 1969 - eller måske slet ikke, synes russerne at mene. Foto: NASA/AP/POLFOTO
