Annonce
Udland

Russisk-kinesisk venskab trækker Japan tættere på Nato

Nato-chef Jens Stoltenberg og Japans premierminister, Fumio Kishida, mødes tirsdag i Japan. Foto: Takashi Aoyama/Ritzau Scanpix
Både Japan og forsvarsalliancen Nato ser med bekymring på Ruslands styrkede militære bånd til Kina.

Japan og Nato forbereder et tættere samarbejde på grund af en fælles bekymring om Ruslands styrkede militære bånd til Kina.

Det fremgår af en udtalelse udsendt af Japans premierminister, Fumio Kishida, og Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Foruden det russisk-kinesiske venskab er det Ruslands krig i Ukraine, der får Nato og Japan til at rykke tættere sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Verden står ved et historisk vendepunkt i det mest alvorlige og komplekse sikkerhedsmiljø siden Anden Verdenskrig, står der i udtalelsen.

Her fremgår det videre, at Nordkoreas udvikling af atomvåben og fælles militærøvelser mellem Rusland og Kina vækker bekymring i Japan såvel som hos landene i Nato.

Stoltenberg ankom mandag til Japan efter et besøg i Sydkorea.

Han er i regionen for at diskutere de trusler, der er rettet mod Nato og forsvarsalliancens asiatiske allierede.

Under sit besøg i Sydkorea bad Stoltenberg sydkoreanerne om at skrue op for deres militære støtte til Ukraine.

Men i Japan lyder der andre toner. Her roser Nato-chefen den "betydelige støtte", som Japan har ydet til Ukraine.

Japan har vedtaget sanktioner mod Rusland sammen med sine partnere i G7-samarbejdet. Desuden har landet sendt militært udstyr til Ukraine og taget imod ukrainske flygtninge.

Stoltenberg understreger, at Kina ikke er Natos eller Japans fjende. Han vil dog gerne udtrykke sin bekymring over Kinas øgede militære tilstedeværelse rundt om i Asien og Kinas trusler mod Taiwan.

For at styrke båndene til Nato vil Japan etablere et uafhængigt repræsentationskontor i Natos hovedkvarter. Desuden overvejer landet at deltage i regelmæssige møder med alliancen.

I december præsenterede Japan en ny forsvarsplan. Den indebærer blandt andet, at landet skal øge sine forsvarsudgifter, så de udgør to procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2027.

Dermed vil Japan være på linje med Natos målsætning for sine medlemmers forsvarsudgifter.

/ritzau/Reuters

  • Japan Nato
    Nato-chef Jens Stoltenberg og Japans premierminister, Fumio Kishida, mødes tirsdag i Japan. Foto: Takashi Aoyama/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik