Annonce
Udland

Salman Rushdie er lagt i respirator efter angreb

I slutningen af 1980'erne udstedte Irans daværende leder en såkaldt fatwa rettet mod forfatteren Salman Rushdie, der siden har levet delvist i skjul og været omgivet af sikkerhedsvagter. Foto er fra et universitet i USA i december 1991, da Rushdie, for første gang siden fatwaen blev udstedt, deltog i et offentligt arrangement uden for England. Foto: 055595mark Lennihan/Ritzau Scanpix
Den britisk-indiske forfatter risikerer at miste et øje, og hans lever er perforeret, oplyser hans bogagent.

Forfatteren Salman Rushdie er i respirator, kan ikke tale og vil sandsynligvis miste et øje, efter at han fredag formiddag lokal tid blev overfaldet i forbindelse med en forelæsning i delstaten New York i USA.

Det oplyser Salman Rushdies litterære agent, Andrew Wylie, natten til lørdag dansk tid.

- Nyhederne er ikke gode. Salman vil sandsynligvis miste det ene øje, nerverne i hans arm er skåret over, og hans lever blev ramt og beskadiget, siger Andrew Wylie i en skriftlig udtalelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 75-årige Rushdie blev angiveligt stukket i hals- og maveregionen, da en mand pludselig angreb ham i forbindelse med et arrangement i byen Chautauqua.

Personen, der angreb Rushdie, blev overmandet og anholdt. Der er tale om en 24-årig mand, oplyste politiet på et pressemøde fredag aften. Motivet til overfaldet kendes endnu ikke.

Rushdie blev med helikopter overført til et hospital og kom omgående på operationsbordet.

Forfatteren kom til verden som del af en muslimsk familie i Bombay, der siden har ændret navn til Mumbai, i Indien. Siden flyttede han til Storbritannien.

Han har i flere årtier levet med dødstrusler som følge af sin fjerde bog "De Sataniske Vers", der ifølge nogle muslimer indeholder blasfemiske passager.

Bogen udløste voldsom debat, da den udkom i 1988, og den daværende leder i Iran, ayatollah Khomeini, udstedte en fatwa mod Rushdie.

Det er en religiøs bestemmelse om, at Rushdie skal slås ihjel, fordi han med sin roman har krænket profeten Muhammed. Der er i Iran udlovet en dusør på tre millioner dollar for at dræbe Rushdie.

Siden har sikkerheden omkring Rushdie været omfattende.

I 1991 blev Hitoshi Igarashi, den japanske oversætter af "De Sataniske Vers", dræbt.

Det iranske nyhedsbureau Fars og andre nyhedsmedier i Iran øgede i 2016 dusøren ved at donere 600.000 dollar. I omtalen af fredagens angreb kalder Fars Rushdie for en "frafalden, der fornærmede profeten".

Rushdie har boet på skiftende og ukendte adresser både i USA og Storbritannien, og han har været omgivet af livvagter i alle årene.

Men ved fredagens arrangement på Chautauqua Institution var der tilsyneladende ingen større sikkerhedskontrol. Medarbejdere nøjedes med at kontrollere folks billetter, før de blev lukket ind, oplyser deltagere.

Anour Rahmani, en forfatter og menneskerettighedsaktivist fra Algeriet, der sad blandt publikum, undrer sig over den manglende beskyttelse.

- Jeg følte, at vi skulle have mere beskyttelse, fordi Salman Rushdie er ikke en normal forfatter. Han er en forfatter med en fatwa mod sig, siger Anour Rahmani.

/ritzau/Reuters

  • USA France Attack The Price of Satire
    I slutningen af 1980'erne udstedte Irans daværende leder en såkaldt fatwa rettet mod forfatteren Salman Rushdie, der siden har levet delvist i skjul og været omgivet af sikkerhedsvagter. Foto er fra et universitet i USA i december 1991, da Rushdie, for første gang siden fatwaen blev udstedt, deltog i et offentligt arrangement uden for England. Foto: 055595mark Lennihan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse