Ro på.
Sådan lyder rådet om SU fra Ane Halsboe-Jørgensen, næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe, efter EU-Domstolen torsdag underkendte Tysklands krav om, at to studerende skal have boet tre år i landet for at få tysk støtte til studier i andre EU-lande.
Samtidig åbner dommen dog op for, at der kan fremsættes andre kriterier for, hvem der kan få deres SU med til udlandet.
- Jeg hæfter mig ved, at dommen åbner for, at medlemslande kan kræve tilknytningskrav. Man kan kræve en passende krav af inklusion eller passende tilknytning til landet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Danmark bruger årligt 12 milliarder kroner på SU.
Venstres SU-ordfører Mads Rørvig mener, at statskassen i forvejen mister 200 millioner kroner, fordi EU-Domstolen i februar dømte Danmark til at betale SU til en borger fra et andet EU-land, som kan defineres som arbejdstager.
Ane Halsboe-Jørgensen maner til ro og eftertanke, før politikerne tror, at de skal udskrive en gigantisk ekstraregning.
- Jeg tror ikke, at dette kommer til at vælte systemet. Vi skal passe på med at male Fanden på væggen om, at dette er enden for vort SU-system. Det tror jeg slet ikke på. Danske studerende kan få SU, præcis som de hidtil har fået, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Partierne bag SU-reformen ser på sagen efter sommerferien i lyset af dommene fra EU-Domstolen. Hvis partierne ikke reagerer, kan det imidlertid øge EU-skepsis efter dommene om SU og børnecheck samt økonomiske problemer i sydeuropæiske EU-lande, mener hun.
- Hvis vi ikke får taget hånd om det, kan det puste til en skepsis, om systemet fungerer, som det skal.
- Heldigvis har vi den politiske vilje til at tage hånd om det. Vi skal holde fast i den velfærdsmodel, vi har i Danmark. Det er vigtigt for mig, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
/ritzau/