Annonce
Udland

Stoltenberg vil skærpe Nato-målsætning om militært forbrug

Nato-landene skal investere mere i forsvaret for at kunne håndtere de mange sikkerhedsudfordringer, som Nato står overfor. Det mener Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som lægger op til, at der skal træffes en beslutning på Nato-topmødet i Vilnius til juli. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Natos generalsekretær vil bede medlemslande om at skrue op for investeringer i forsvaret.

Nato-landene skal indstille sig på, at Ukraine skal hjælpes i flere år.

Samtidig stiger ustabiliteten og truslen om terror fra syd. Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, før Natos udenrigsministre tirsdag og onsdag samles i hovedkvarteret i Bruxelles.

Her vil de blive mødt med et ønske fra Nato-chefen om at skrue op for investeringerne i forsvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For at adressere alle disse udfordringer er det essentielt, at vi investerer mere i forsvar, siger Jens Stoltenberg på et pressemøde forud for udenrigsministermødet.

På et topmøde i Wales i 2014 sagde Nato-landene ja til en målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024. Men det er de færreste lande, der lever op til det. Og det går ikke i den nuværende situation, mener Stoltenberg.

- På topmødet i Vilnius forventer jeg, at Natos medlemslande vil vedtage et nyt ambitiøst investeringsløfte. Her skal de to procent være gulv, ikke et loft, siger Stoltenberg.

Budskabet kommer to uger efter, at Stoltenberg fremlagde Natos årsrapport. Den viser, at kun 7 af 30 Nato-lande lever op til at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Ud over USA og Storbritannien er de baltiske lande blandt duksene. Men de ledende EU-lande - Tyskland og Frankrig - samt store EU-lande som Italien og Spanien levede sidste år ikke op til målsætningen.

Ifølge en Nato-kilde ventes antallet af lande, der lever op til løftet, dog at stige til 18 i 2024. Det var netop 2024, som var sigteåret i målsætningen fra Wales-topmødet.

Danmark når næppe at komme blandt de 18 lande. Den danske regering sigter i stedet efter, at man først i 2030 vil leve op til at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Sidste år brugte Danmark 38,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarede til 1,38 procent af bruttonationalproduktet. Det er det højeste beløb, Danmark har brugt, siden Nato-målsætningen om to procent blev aftalt i 2014.

Med Stoltenbergs udmelding står Nato-landene reelt over for to valg. Enten skal man gøre de to procent til et minimum for at sikre, at alle kommer med, eller også skal de to procent hæves.

Det sidste vil dog være svært i en situation, hvor Danmark og mange andre Nato-lande skal lave svære prioriteringer i de nationale budgetter for blot at leve op til den nuværende målsætning.

I Nato-hovedkvarteret i Bruxelles bliver det dog anset for helt centralt, at de europæiske lande øger deres forsvarsbudgetter. Det kan i yderste konsekvens være afgørende for at holde sammen på alliancen på tværs af Atlanten.

USA har ikke kun under Donald Trump, men også under tidligere præsidenter kritiseret Europa for at overlade en stor del af ansvaret for forsvaret af Europa til USA.

Krigen i Ukraine har dog bidraget til en holdningsændring i Europa, og den ønsker Stoltenberg at understrege med en skærpet målsætning på topmødet i Vilnius i Litauen.

/ritzau/

  • Stoltenberg vil skærpe Nato-løfte om militært forbrug
    Nato-landene skal investere mere i forsvaret for at kunne håndtere de mange sikkerhedsudfordringer, som Nato står overfor. Det mener Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, som lægger op til, at der skal træffes en beslutning på Nato-topmødet i Vilnius til juli. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik