Annonce
Udland

Stor eksplosion i olieterminal i Guinea - otte dræbte

Flammer og røg stiger i vejret efter eksplosion i olieterminal. Foto: Mohamed Fikri Fawaz/Reuters
Flammer og røg fra stor eksplosion i Conakry kan ses flere kilometer fra ulykkesområdet.

Mindst otte mennesker er blevet dræbt og 84 såret i en eksplosion tidligt mandag i en olieterminal i Guineas hovedstad, Conakry.

Det siger en højtstående politibetjent ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Betjenten tilføjer, at tabstallet er foreløbigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Video fra området bragt af nyhedskanalen Al Jazeera viser meget store flammer og søjler af sort røg.

Vidner siger til Reuters, at eksplosionen var så kraftig, at vinduer blev blæst ud i flere nærliggende hjem. Hundredvis er flygtet fra området.

Ilden er ifølge betjenten ved at blive inddæmmet.

Eksplosionen fandt sted i det vestafrikanske lands eneste olieterminal. Den har især rystet det centrale Kaloum-distrikt i Conakry.

De store flammer og røgen kan ses mange kilometer fra eksplosionsstedet. Brandfolk er hastet til området.

Imens har flere tankvogne forladt lagerområdet eskorteret af politi og soldater.

Ifølge nyhedsbureauet AFP opfordres borgere i Conakry til at blive hjemme efter eksplosionen.

- Dusinvis af sårede mennesker ankommer til Conakrys to hovedhospitaler, siger Mamadouba Sylla, som er kirurg på det ene af hospitalerne, til AFP.

Skoler vil være lukkede mandag, fremgår det af en udtalelse fra regeringen.

I de kommende timer vil regeringen komme med yderligere oplysninger om situationen. Der vil blive indledt en undersøgelse for at fastslå årsagen til eksplosionen samt finde de ansvarlige, lyder det.

- Kaloum brænder, siger borgeren Thierno Diallo til AFP på telefon.

- Havneområdet er fuldstændig afspærret af politiet, og brandfolk haster til ulykkesstedet.

- Der er fuldstændig lukket ned for elektriciteten i området, fortsætter Diallo.

Guinea har en befolkning på omkring 13,6 millioner mennesker og ligger ud til Atlanterhavets kyst omkranset af blandt andet Sierra Leone, Senegal og Mali. Der bor knap 1,7 millioner mennesker i Conakry.

/ritzau/

  • Blast at an oil terminal in Conakry
    Flammer og røg stiger i vejret efter eksplosion i olieterminal. Foto: Mohamed Fikri Fawaz/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen