Annonce
Udland

Strid atter bilagt: Ukrainerne får russisk gas i marts

Rusland og Ukraine enes med hjælp fra EU om russiske gasleverancer til ukrainerne indtil slutningen af marts.

Ukraine har lovet at lægge tilstrækkeligt med penge på bordet for at sikre sig russiske gasleverancer måneden ud.

Det er resultatet af et langvarigt krisemøde mandag i Bruxelles, hvor EU nok engang har ageret mægler i gasstriden mellem Ukraine og Rusland, som trods gentagne aftaler gang på gang er genopblusset.

Denne gang har ukrainerne nægtet at betale for den gas, der leveres til de områder i det østlige Ukraine, som kontrolleres af prorussiske separatister.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes os at sikre, at ukrainernes forsyningsbehov bliver opfyldt i henhold til vinterpakken, siger Maros Sefcovic, EU-Kommissionens næstformand med ansvar for energiunionen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han henviser dermed til en gasaftale, som udløber 31. marts, og som Rusland havde truet med at ophæve, så gashanerne til det urohærgede naboland - og dermed også til flere EU-lande - allerede ville blive lukket tirsdag.

- Det beroliger mig, at gasforsyningerne til EU-markederne fortsat er sikret, siger Sefcovic ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den statsejede russiske gasgigant Gazprom vil dog kun levere de mængder gas, som Ukraine betaler for på forhånd. Ifølge den russiske energiminister, Aleksander Novak, har hans ukrainske kollega, Vladimir Demitjisjin, forsikret, at regningerne vil blive betalt.

- Det er svært at sige, hvornår den næste forhåndsbetaling kommer. Men vores kolleger har forsikret os om, at de har de nødvendige midler og vil gøre brug af dem. Gazprom vil levere nøjagtig så meget gas, som der er forhåndsbetalt for, siger Novak ifølge Tass.

Han siger også til det russiske nyhedsbureau, at det ikke var nødvendigt at underskrive en ny aftale i Bruxelles, fordi der allerede er en aftale fra oktober sidste år, da den seneste gasstrid blev bilagt.

- Ingen har ophævet den aftale. Den holder frem til slutningen af marts, siger energiministeren, der bebuder nye forhandlinger om en såkaldt sommerpakke senere på foråret.

Ifølge hans ukrainske kollega bør det være Gazprom og det ukrainske selskab Naftogaz, der enes om gasleverancerne til de selvudråbte prorussiske folkerepublikker Donetsk og Lugansk.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster