Annonce
Udland

Svenske marinarkæologer finder to orlogsskibe fra 1600-tallet

Styrbordssiden på det ene af de skibsvrag, som er fundet ved Vaxholm nord for Stockholm. Det ene af krigsskibene kan være et søsterfartøj til det berømte svenske orlogsskib "Vasa". Foto: 10500 Jimmy Hansson/Ritzau Scanpix

Et af de fundne krigsskibe kan være et søsterskib til det berømte svenske orlogsskib "Vasa".

Svenske marinarkæologer har fundet vragene af to orlogsskibe fra 1600-tallet nær Stockholm.

Arkæologer og historikere mener, at et af de fundne krigsskibe er en del af det berømte svenske orlogsskib "Vasas" tre søsterskibe.

- Målene stemmer overens, siger marinarkæologen Jim Hansson.

Forskerne har koncentreret dykninger til et område ud for Vaxholm, hvor man ved, at flere skibe blev sænket for at beskytte Stockholms indløb mod fjender.

Dykningerne blev gennemført over tre dage og blev afsluttet torsdag.

Det siger marinarkælogerne, som holdt pressemøde om fundene i Stockholm fredag.

- Pludselig kom vi frem til en stor væg af sort egetræ, som rejste sig fem eller seks meter fra havbunden, siger Jim Hansson om fundet af det første skib.

I en linje med det første skib blev der fundet rester af et andet skib fra 1600-tallet. Dette fartøjer er om muligt større.

Dimensionerne på fartøjerne får forskerne til at tro, at skibet er søsterfartøj til regalskibet "Vasa" - et af de største og fornemste skibe i den svenske flåde.

Foruden "Vasa" blev også skibene "Äpplet" bygget i 1629, "Kronan" i 1632 og "Scepter" i 1636.

Forskere undrer sig over, at skibene ikke er fundet tidligere. Man har længe vidst, at der var sænket fartøjer ved Vaxholm.

Der findes endda bevarede dokumenter, som viser, at man planlagde at stille to vrag oven på hinanden på havbunden.

En marinearkæolog påpeger, at området er vanskeligt at dykke i, og at der er strøm. Desuden har der været forbud mod at dykke i området i lang tid.

Der skal nu foretages analyser af de fundne vrag, hvorved det kan påvises om der er tale om et søsterskib til "Vasa" eller ej.

- Forskerne vil blandt andet undersøge træets årringe, siger Jim Hansson.

Det var den svenske kong Gustav II Adolf, der bestilte skibet, der blev bygget i Stockholm i 1626-28.

Det var bygget til at være det mest imponerende i verden, men det sank efter få minutter på sin jomfrurejse i august 1628.

"Vasa" blev hævet i april 1961 efter 333 år på bunden ud for Stockholms havn, hvorefter der blev indledt et omfattende restaureringsarbejde inden åbningen af Vasamuseet.

  • VRAKFYND
    Styrbordssiden på det ene af de skibsvrag, som er fundet ved Vaxholm nord for Stockholm. Det ene af krigsskibene kan være et søsterfartøj til det berømte svenske orlogsskib "Vasa". Foto: 10500 Jimmy Hansson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster