Annonce
Udland

Thailands største parti frasiger sig premierministerposten

Tilhængere af det thailandske politiske parti Gå Fremd demonstrerede onsdag mod den midlertidige udelukkelse af partileder Pita Limjaroenrat fra det thailandske parlament. Foto: Jack Taylor/Ritzau Scanpix

Thailands største parti, Gå Fremad, vil støtte en premierministerkandidat fra partiet For Thailændere.

Midt i debatten om, hvem der skal være Thailands næste premierminister, stak landets retssystem onsdag en kæp i hjulet på landets største parti, Gå Fremad, og partiet vil nu støtte en kandidat fra koalitionspartiet For Thailændere.

Det oplyser partiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi støtter For Thailændere, uanset hvem deres kandidat er, lyder det fra partiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gå Fremad sad inden valget i maj i oppositionen, hvor de havde profileret sig som et ungt og moderne parti, der står i skarp modstand til den thailandske konge og militærs indflydelse.

Dets leder, Pita Limjaroenrat, lovede under valgkampen at indskrænke omfanget af værnepligten. Han ville desuden gøre op med en censurlov i landet, der gør, at man ikke må kritisere kongen.

Gå Fremad endte med at tage en storsejr og blive Thailands største politiske parti i det ene parlamentskammer, Repræsentanternes Hus.

Dermed var Pita Limjaroenrat også et oplagt bud på landets næste premierminister. Så nemt skulle det dog ikke gå.

I Thailand er det folket, der vælger de 500 medlemmer af Repræsentanternes Hus. Men i det andet kammer, Senatet, sidder 200 medlemmer, som er udpeget af landets militær.

Skal man være premierminister, kræver det et flertal på tværs af begge kamre.

Derfor er det altså ikke nok for Pita Limjaroenrat med et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus for at overkomme et Senat, hvor medlemmerne er udpeget af en institution, hvis indflydelse han kritiserer.

Han skal kort fortalt samle stemmer nok til at blive premierminister uden Senatets opbakning.

Og hans situation blev ikke nemmere af, at det torsdag blev kendt, at en domstol nu skal afgøre, om han overhovedet var egnet til at stille op til parlamentsvalget i maj.

Limjaroenrat sad under valget på en større ejerandel i medieselskabet iTV. Han har ifølge eget udsagn sidenhen skillet sig af med aktierne.

Ikke desto mindre skal en thailandsk domstol nu vurdere, om han kan sidde i parlamentet. Og landets forfatningsdomstol har suspenderet hans mandat i mellemtiden.

Gå Fremad har afvist, at det skulle have betydning for Pita Limjaroenrats premierministerdrømme. Ikke desto mindre afviste Thailands parlament senere på dagen, at han kunne stille op.

Gå Fremad siger, at det vil støtte en kandidat fra For Thailændere, uanset hvem partiet vil stille op, for at "danne en regering, som stemmer overens med det thailandske folks stemme".

/ritzau/

  • THAILAND-POLITICS-VOTE
    Tilhængere af det thailandske politiske parti Gå Fremd demonstrerede onsdag mod den midlertidige udelukkelse af partileder Pita Limjaroenrat fra det thailandske parlament. Foto: Jack Taylor/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede