Annonce
Udland

Politi fjerner samiske aktivister fra norsk ministerium

En gruppe aktivister havde siden torsdag opholdt sig i det norske Olie- og Energiministerium, fordi de er utilfredse med, at to vindmølleparker fortsat er i drift på Fosen trods en afgørelse fra Højesteret om, at de er opført i strid med samernes rettigheder. Natten til mandag er de blevet fjernet af politiet. (Arkivfoto). Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Aktivisterne havde siden torsdag opholdt sig inde i receptionsområdet i det norske Olie- og Energiministerium.

En gruppe aktivister, der har opholdt sig i det norske Olie- og Energiministerium siden torsdag, er natten til mandag blevet fjernet af politiet.

Det sker, fordi de ikke fulgte en ordre om at forlade bygningen.

Det fortæller indsatsleder Gjermund Stokkli fra politiet i Oslo til det norske nyhedsbureau NTB.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kører dem til politistationen, hvor de vil blive registreret, siger han.

Aktivisterne havde fået til klokken 02.25 til at forlade bygningen. Ved 03.00-tiden blev de kørt fra stedet i politibiler med blå blink.

13 aktivister har siden torsdag opholdt sig inde i receptionsområdet i Olie- og Energiministeriet i det centrale Oslo.

Torsdag var det 500 dage siden, at den norske Højesteret afgjorde, at to vindmølleparker på halvøen Fosen i Trøndelag er opført ulovligt, fordi de krænker samernes ret til kulturudøvelse.

Anlægget står dog fortsat, og det er aktivisterne utilfredse med.

Derfor indtog 13 samiske aktivister fra den kulturpolitiske organisation NSR-Nuorat og Natur og Ungdom receptionen i ministeriet torsdag formiddag i protest.

Der har de opholdt sig indtil nu.

En af aktivisterne, Ella Marie Hætta Isaksen, var ifølge Natur og Ungdom blandt de første, der blev anholdt natten til mandag.

- Det var et chok for os allesammen, men vi vil bruge vores stemme til at råbe højt om bruddet på menneskerettigheder hele vejen til fængselscellen, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er natten til mandag til stede ude foran Olie- og Energiministeriet i den norske hovedstad.

Hun skulle efter planen have mødtes med aktivisterne inde i ministeriet søndag aften, men blev af sikkerhedshensyn nægtet adgang.

I stedet vil Thunberg slutte sig til en demonstration uden for Olie- og Energiministeriet mandag morgen. Her planlægger aktivister at spærre alle indgange til bygningen og forhindre ansatte i at komme på job.

Demonstrationen er arrangeret af NSR-Nuorat og Natur og Ungdom.

/ritzau/NTB

  • En gruppe aktivister havde siden torsdag opholdt sig i det norske Olie- og Energiministerium, fordi de er utilfredse med, at to vindmølleparker fortsat er i drift på Fosen trods en afgørelse fra Højesteret om, at de er opført i strid med samernes rettigheder. Natten til mandag er de blevet fjernet af politiet. (Arkivfoto). Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik