Annonce
Udland

Trump: Tre amerikanske fanger er på vej hjem fra Nordkorea

Nordkoreas leder, Kim Jong-un (til højre), giver hånd til den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, under et tidligere møde den 26. april. Et topmøde mellem Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump, er angiveligt ved at være på plads. Foto: Scanpix/Ho/arkiv

Tre amerikanere med koreansk baggrund, som har været tilbageholdt i mere end et år, er på vej hjem til USA.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, er på vej hjem fra Nordkorea med tre frigivne amerikanere. Det oplyser præsident Donald Trump på Twitter.

Samtidig oplyser Trump, at Pompeo på et møde med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har fået fastsat en dato og et sted for et topmøde mellem de to ledere.

- Jeg er glad for at kunne meddele, at udenrigsminister Mike Pompeo er om bord på et fly og på vej hjem fra Nordkorea med tre vidunderlige mænd, som vi alle ser frem til at møde. De synes at være ved godt helbred, skriver Trump.

Han tilføjer, at flyet med Pompeo og de tre frigivne amerikanere lander på Andrews Air Base uden for Washington klokken to natten til torsdag lokal tid. Det vil sige klokken otte torsdag morgen dansk tid.

- Jeg vil være der til at tage imod dem. Meget spændende!, skriver Trump på Twitter.

Selv udtaler de tre frigivne amerikanere, at de påskønner indsatsen fra den amerikanske regering og det amerikanske folk.

- Vi takker Gud og vores familie og venner, der bad for os og for vores tilbagevenden, udtaler de i en fælles erklæring.

Nyheden om udenrigsminister Mike Pompeos rejse kom, kort tid efter at Trump tirsdag oplyste, at USA vil trække sig fra en aftale om Irans atomprogram og genindføre økonomiske sanktioner mod landet.

Der har længe været udsigt til, at Donald Trump på et tidspunkt i nær fremtid vil mødes med Kim Jong-un.

- Vi har planlagt vores møder. Stedet er besluttet. Tidspunktet, datoen, alt er besluttet, sagde Trump tirsdag.

Løsladelsen af de tre fanger - Kim Dong-chul, Kim Sang-duk (også kendt som Tony Kim) og Kim Hak-song - var på forhånd ventet som en form for gestus fra Kim Jong-un forud for topmødet med Trump.

Anholdelserne ses af amerikanske iagttagere som politisk motiveret.

Kim Dong-chul blev i 2015 anholdt for spionage. Han blev i 2016 dømt til ti års hårdt strafarbejde.

Tony Kim og Kim Hak-song var begge ansat på Pyongyangs tekniske universitet, da de i 2017 blev anholdt på en mistanke om "statsfjendtlige handlinger".

Tony Kims familie takker i en udtalelse alle involverede for arbejdet med at få ham og de to andre fanger hjem. Også præsident Trump får en tak for sin dialog med Nordkoreas styre.

- Mest af alt takker vi Gud for, at Tony kommer sikkert tilbage, skriver familien.

Alle tre fanger meldes i god behold. De var selv i stand til at gå om bord på det fly, der lettede fra Pyongyang onsdag og bragte dem ud af Nordkorea.

  • FILES-US-NKOREA-DIPLOMACY-CHINA
    Nordkoreas leder, Kim Jong-un (til højre), giver hånd til den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, under et tidligere møde den 26. april. Et topmøde mellem Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump, er angiveligt ved at være på plads. Foto: Scanpix/Ho/arkiv
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Kultur

Kendt tv-vært har store ambitioner på Lolland-Falster - men har ét stort problem

112

Blitz, blitz, blitz: Travl dag for politiets fartkontrol

Sport

NFC fik igen store klø

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse

Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes