Annonce
Udland

Trump vil sætte en stopper for transkønnede i USA's hær

Skuespilleren Jamie Farr spillede i den berømte tv-serie M.A.S.H om Korea-krigen den transkønnede soldat Klinger. En rolle, som millioner af amerikanere elskede og morede sig over. Men i virkelighedens verden skal det være slut med transkønnede i hæren, erklærer præsident Trump. Foto: /ritzau/AP/Anonymous

USA's præsident vil annullere en beslutning om transkønnede i USA's hær, som forgængeren Barack Obama tog.

USA's præsident, Donald Trump, skriver på Twitter, at han ikke vil tillade, at transkønnede personer gør tjeneste i den amerikanske hær.

- Efter at have rådført mig med mine generaler og militære eksperter, så vær hermed informeret om, at USA's regering ikke vil acceptere eller tillade, at transkønnede personer gør tjeneste under nogen form i det amerikanske militær, skriver han.

I slutningen af juni udsatte forsvarsminister Jim Mattis en plan, som tidligere præsident Barack Obama besluttede. Den ville gradvist tillade transkønnede at gøre tjeneste i hæren.

Det skønnes, at der er mellem 2500 og 7000 transkønnede i USA's hær. Der er i alt 1,3 millioner soldater i aktiv tjeneste.

Men det er ikke hæren selv, der har oplyst tallene. Den siger, at den ikke råder over den slags data.

Transkønnede er personer, der føler, klæder sig og opfører sig som personer af det modsatte køn. De kan også ad medicinsk vej forsøge at opnå det samme.

Trumps beslutning bliver mødt med vrede fra grupper, der repræsenterer transkønnede.

Matt Thorn, der er leder for OutServe-SLDN, som taler på vegne af homoseksuelle og transkønnede, gør opmærksom på, at tusindvis af transkønnede har gjort tjeneste i hæren, uden at det har givet anledning til problemer.

- Det er helt igennem absurd og endnu en gang for meget, siger han.

Thorn tilføjer, at han vil overveje at gå til domstolene, hvis ikke Trump trækker sin beslutning tilbage.

Forsvarsministeriet opgav sidste år efter ordre fra daværende præsident Barack Obama et forbud mod folk, der er åbenlyst transkønnede.

Derfor var der forventning om, at erklærede transkønnede allerede fra starten af i år kunne lade sig indrullere i hæren.

  • Jamie Farr in M.A.S.H.
    Skuespilleren Jamie Farr spillede i den berømte tv-serie M.A.S.H om Korea-krigen den transkønnede soldat Klinger. En rolle, som millioner af amerikanere elskede og morede sig over. Men i virkelighedens verden skal det være slut med transkønnede i hæren, erklærer præsident Trump. Foto: /ritzau/AP/Anonymous
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster