Annonce
Udland

Tusinder flygter fra brande i det nordlige Canada

I år har Canada haft rekordmange skovbrande. Mere end 5700 brande har afsvedet over 137.000 kvadratkilometer. Tusindvis er på flugt i det nordvestlige Canada, hvor blandt andet byen Yellowknife med 20.000 indbyggere trues af flammerne. Foto: -/Ritzau Scanpix

Den tykke røg er også en grund til, at folk tager væk eller bliver evakueret, siger borgmester i Yellowknife.

Tusindvis flygter fra skovbrande i det nordvestlige Canada, hvor blandt andet byen Yellowknife med 20.000 indbyggere trues af flammerne.

Brandene ventes at nå frem til byen sent fredag, og tusinder er på vej væk på den eneste åbne motorvej for at komme i sikkerhed.

Yellowknife, som ligger, hvor Yellowknife River løber ud i søen Great Slave Lake, har siden 1967 været regional hovedstad i Northwest Territories.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ti fly med 1500 passagerer fra flyvepladsen i Yellowknife lettede torsdag, og der er planlagt mindst 22 yderligere afgange fredag med 1800 passagerer.

– Jeg vil gerne gøre det klart, at byen ikke umiddelbart er i fare, og det er sikkert og trygt at tage væk herfra i bil og med fly, siger en lokal minister i regionen Shane Thompson.

Han siger, at brande kan nå byens udkant i weekenden, hvis der ikke kommer regn.

Flammerne er ikke det eneste problem.

- Den tykke røg er også en grund til, at folk tager væk eller blive evakueret.

Det siger borgmesteren i Yellowknife, Rebecca Alty.

Evakueringen af beboerne i byen Yellowknife er blot det seneste kapitel i en sommer med skovbrande i Canada, der allerede nu er langt værre, end der tidligere er set i landet.

I år har Canada haft rekordmange skovbrande. Mere end 5700 brande har afsvedet over 137.000 kvadratkilometer.

Ifølge tal fra organisationen CIFCC var der torsdag registreret knap 1070 aktive brande spredt ud over store dele af landet. Af dem var knap to tredjedele ude af kontrol.

Ifølge Canadas premierminister, Justin Trudeau, vil den føderale regering "assistere, hvor end den kan".

- Til befolkningen i Northwest Territories: Vi er her for jer. Vi har mobiliseret medlemmer af de canadiske styrker, og vi vil fortsætte med at stille de nødvendige ressourcer til rådighed, har han skrevet på det sociale medie X, der tidligere var kendt som Twitter.

/ritzau/AFP

  • TOPSHOT-CANADA-FIRE
    I år har Canada haft rekordmange skovbrande. Mere end 5700 brande har afsvedet over 137.000 kvadratkilometer. Tusindvis er på flugt i det nordvestlige Canada, hvor blandt andet byen Yellowknife med 20.000 indbyggere trues af flammerne. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen