Annonce
Udland

Tusindvis demonstrerer mod fodboldpriser i VM-land

Brasiliens storbyer oplevede mandag landets største demonstrationer i 20 år.

Borgere gik på gaden for at vise deres utilfredshed mod en stigning i prisen på offentlig transport og de milliarder af dollar, som fodboldturneringen Confederations Cup og næste års VM koster.

Politiet måtte bruge tåregas, peberspray og gummikugler for at sprede grupper af maskerede unge, der begik hærværk i den bygning, hvor den lovgivende forsamling har til huse i det centrale Rio de Janeiro.

Bygningen blev også omringet af demonstranter, og fem politifolk er meldt såret.

Ellers var der hovedsageligt fredelige demonstrationer i landet, og i Rio de Janeiro var omkring 100.000 på gaden, især på den centrale avenue Rio Branco.

I Brasilia indtog mere end 200 unge kortvarigt taget på landets nationale kongres, og senere dannede flere tusinde unge en menneskekæde omkring bygningen.

- Fredelige demonstrationer er rimelige, skrev Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, på sin blog i et forsøg på at berolige gemytterne.

- Det er naturligt for unge at demonstrere.

Tidligere har sportsminister Aldo Rebelo udtalt, at myndighederne ikke vil lade demonstrationerne forstyrre de internationale fodboldturneringer, som Brasilien er vært for - Confederations Cup og næste års VM.

Urolighederne begyndte for 10 dage siden i São Paulo, da billetprisen på offentlig transport steg fra 1,5 dollar til 1,6 dollar.

Det spredte sig hurtigt til andre byer, og demonstranterne rettede også deres utilfredshed mod de 15 milliarder dollar, som regeringen har afsat til Confederations Cup og VM.

- Jeg er her for at vise, at Brasilien ikke bare handler om fodbold og at feste, siger Daiana Venancio, en 24-årig advokat, der var på gaden i Rio.

- Vi har andre bekymringer, som de manglende investeringer i det, der virkelig betyder noget - som sundhed og uddannelse, tilføjer demonstranten.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt