Annonce
Udland

Tysk komiker overvejer at anke Erdogan-dom

Komikeren Böhmermann har kun lov til at fremføre seks af de 24 verslinjer i sit Erdogan-digt offentligt.

Den tyske komiker Jan Böhmermann overvejer at anke en dom, som forbyder ham at gentage store dele af et digt, som han skrev om Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

- Domstolen ser rigtigt, når den vælger at behandle dette som et digt eller som satire. Men den tager fejl, når den plukker enkelte udtalelser ud og siger, at de er nedværdigende, siger Böhmermanns advokat, Christian Schertz, til tyske medier.

Han mener, at dommen er i strid med den kunstneriske frihed.

Böhmermann skriver selv på sin Twitterprofil med et link til Beastie Boys-sangen "You Gotta Fight For Your Right To Party."

En domstol i Hamburg sagde i en dom tirsdag, at Böhmermann kun har lov til at fremføre seks af de 24 verslinjer i sit Erdogan-digt offentligt.

Hvis han gentager de nu forbudte verslinjer, vil han risikere at blive idømt en bøde på 250.000 euro - op mod 1,9 million kroner - eller seks måneders fængsel.

- Retten er kommet frem til, at udtalelserne i digtet uden tvivl er æreskrænkende og nedsættende. Dette er ikke et spørgsmål om smag, siger Erdogans tyske advokat, Michael von Sprenger.

Komikeren læste på tysk tv 31. marts et digt op, hvori han anklagede præsident Erdogan for at deltage i dyresex og se børneporno, mens han begik overgreb mod kurdere og kristne.

Forbundskansler Angela Merkel valgte at lade anklagemyndigheden indlede en efterforskning mod komikeren med henvisning til en næsten ukendt paragraf i straffelovgivningen.

Paragraffen gør det muligt at straffe personer, der fornærmer andre landes ledere. Men regeringen i Berlin har ladet forstå, at man snarest ønsker at slette denne del af loven.

Sagen mod Böhmermann udløste en stor debat i Tyskland om grænserne for ytringsfriheden, og det fik mange til at sætte spørgsmålstegn ved den aftale, som EU har indgået med Tyrkiet om tilbagesendelse af migranter og flygtninge fra Grækenland.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen