Tyskland vil fra næste år bruge to procent af bnp på forsvar

Over hele Europa er en omfattende oprustning i gang for at indfri Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret.

Det gælder også i Tyskland, som fra 2024 vil overholde Nato-målsætningen. Det siger Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, torsdag i Berlin.

- Bundeswehr (det tyske forsvar, red.) skal sikres tilstrækkelig finansiering. I Nato har vi sagt ja til at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Tyskland vil fra næste år leve op til det mål, siger Olaf Scholz.

Ifølge Stoltenberg vil den tyske oprustning medvirke til at styrke Natos forsvarsevne.

- Tyskland laver historiske investeringer i forsvaret. Beslutningen om at investere to procent af bnp i forsvaret fra næste år er vigtig for alle allierede. Og for hele alliancen, siger Jens Stoltenberg.

Han kalder det en "game changer" for det fælles forsvar, hvis Tyskland og andre lande Nato-lande fremover opretholder det økonomiske niveau for deres forsvar.

Danmark arbejder også frem mod at indfri målsætningen.

Tirsdag fremlagde finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens 2030-plan. Her vil regeringen afsætte yderligere 4,9 milliarder kroner til Forsvaret.

Det skal ifølge regeringen sikre, at Danmark permanent opfylder Natos mål om, at et medlemsland bruger to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvar.

Regeringen vil også tilføre Ukrainefonden flere penge. Det er en milliardstor fond, som blev præsenteret af et bredt flertal af Folketingets partier 15. marts i år. Den har til formål at finansiere den militære støtte til Ukraine.

Ukrainefonden skal ifølge 2030-planen tilføres yderligere 23,5 milliarder kroner. 10,5 milliarder kroner tilføres i 2025, 7,4 milliarder kroner afsættes i 2026 og 5,6 milliarder kroner i 2027.

- Med løftet af forsvarsrammen og Ukrainefonden vil Danmark leve op til ansvaret om at hjælpe Ukraine, og vi vil opfylde vores forpligtelser over for vores allierede i Nato, så vi når to procent af bnp hele vejen frem til 2030.

- Det er en markant investering i Danmarks og Europas sikkerhed, sagde Wammen tirsdag.

Ifølge DR mener Nato-landene Finland, Estland og Litauen, at støtten til Ukraine ikke bør tælles med i de to procent.

Jens Stoltenberg har dog tidligere fastslået, at nogle typer af støtte til Ukraine kan tælles med i de to procent. Men han har ikke forholdt sig til regeringens konkrete plan.

- Nato-landene er blevet enige om detaljerede regler for, hvordan man tæller op til de to procent. Der tæller støtte til Ukraine også med, men ikke al støtte. Der er nogen former for støtte, der ikke tæller med, sagde Jens Stoltenberg på et udenrigsministermøde i Oslo i slutningen af september.

Hvis Danmark ikke talte donationer til Ukraine med i Nato-regnskabet, ville Danmark ifølge DR først nå Nato-målet om at bruge mindst to procent af bnp i 2029.

/ritzau/