Annonce
Udland

Ukraine: Sabotagegruppe har dræbt bror og søster

En 54-årig mand og en 68-årig kvinde er lørdag blev skuddræbt, mens de kørte i en suv, lyder det fra Ukraine.

To ukrainere er lørdag blevet skudt og dræbt i den nord-østlige Sumy-region, siger den regionale administration.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse lyder det fra administrationen, at der er tale om en "sabotagegruppe", som "brutalt og kynisk" skød en bror og søster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Russiske terrorister fortsætter med at dræbe civile, siger Sumys guvernør, Volodymyr Artjukh, ifølge AFP.

Rusland har ikke kommenteret meldingen. Landet har flere gange afvist, at man går efter civile.

Det er på trods af, at der er omfattende beviser for angreb på boligområder. Derudover har FN sagt, at mindst 10.000 civile er blevet dræbt, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, skriver AFP.

Ifølge de lokale myndigheder blev de to personer skudt i landsbyen Andrijivka. Landsbyen ligger i en zone tæt på grænsen til Rusland, hvor Ukraine før har opfordret borgere til at evakuere.

I en anden udtalelse siger den ukrainske anklagemyndighed, at ofrene var en 54-årig mand og en 68-årig kvinde. De blev dræbt, mens de kørte i en suv.

Den har desuden offentliggjort et billede, der ifølge myndigheden viser, at for- og bagruder var blæst ud.

Det er ikke første gang, at sådanne angreb fra guerilla-lignende krigere er blevet registreret gennem den næsten to år lange krig mellem Ukraine og Rusland, skriver AFP.

Russiske myndigheder har også anklaget ukrainske grupper for at have dræbt civile i forbindelse med væbnede angreb i områder på den russiske side af grænsen.

Lørdag opfordrer man fra ukrainsk side endnu en gang indbyggere til at forlade grænseområder.

- Ved at evakuere fra farlige områder redder I jeres liv, lyder det fra Sumy-regionens guvernør, Volodymyr Artjukh.

De to søskende er ifølge Ukraine ikke de eneste, der lørdag er blevet dræbt i russiske angreb.

I byen Beryslav i den sydlige del af landet har sprængstoffer fra en drone dræbt en person, siger guvernøren.

To andre blev dræbt i et angreb i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine, skriver AFP.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt