Annonce
Udland

USA beskylder Lula for at efterabe Ruslands propaganda

Brasiliens præsident var i sidste uge i Kina. Efterfølgende er han kommet med nogle kommentarer, der ikke er faldet i god jord hos USA. (Arkivfoto). Foto: Ken Ishii/Ritzau Scanpix
Brasiliens præsident får ros fra Rusland og kritik fra USA på grund af bemærkninger om krigen i Ukraine.

Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, får mandag kritik fra USA for hans nylige kommentarer, hvor han hentyder til, at Vesten har "opmuntret" til krig ved at sende våben til Ukraine.

Samtidig får Lula, som præsidenten kaldes i daglig tale, ros fra Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, for hans forslag om fredsforhandlinger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lavrov er på besøg i hovedstaden Brasilia, hvor han har mødtes med Lula. Her har han takket Brasilien for dets indsats for at løse konflikten.

Men en talsmand for Det Hvide Hus beskylder Lula for at "efterabe russisk og kinesisk propaganda uden at se på fakta".

Lula har foreslået sig selv som en mægler i fredsforhandlinger for at sætte en stopper for krigen i Ukraine, der startede, da Rusland invaderede sit naboland i februar 2022.

Forslaget er baseret på Brasiliens tradition for åbent diplomati og for ikke at gribe ind i konflikter.

Det er dog ikke faldet i god jord hos mange vestlige lande, at han i weekenden sagde, at vestlige magter skal stoppe med at forsyne Ukraine med våben.

Kommentaren kom, kort efter at Lula vendte tilbage fra Kina, hvor han diskuterede krigen med Kinas præsident, Xi Jinping.

- USA er nødt til at stoppe med at opmuntre til krig og begynde at tale om fred, sagde Lula til journalister lørdag ifølge Reuters.

Han opfordrede også en gruppe af lande, der ikke er involveret i krigen, til at sørge for fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

- Men vi er også nødt til at tale med USA og EU. Vi må overbevise folk om, at freden er vejen frem.

Lavrov roser mandag Lula for hans involvering.

- Vi er taknemmelige for deres lyst til at bidrage til at finde måder at løse situationen på, siger han.

John Kirby, der er talsperson for Sikkerhedsrådet i Det Hvide Hus, siger mandag, at Lulas bemærkninger "simpelthen er afsporede", og at han er helt ved siden af ved at "hentyde til, at USA og Europa på en eller anden måde ikke er interesserede i fred, eller at vi har en del af ansvaret for krigen".

Natten til tirsdag dansk tid svarer Brasiliens udenrigsminister, Mauro Vieira, på Kirbys udtalelser:

- Jeg ved ikke, hvordan eller hvorfor han har nået den konklusion, men jeg er slet ikke enig, siger han ifølge AFP.

Indtil videre er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den eneste vestlige leder, der har hilst Lulas fredsinitiativ velkommen.

/ritzau/

  • China Brazil
    Brasiliens præsident var i sidste uge i Kina. Efterfølgende er han kommet med nogle kommentarer, der ikke er faldet i god jord hos USA. (Arkivfoto). Foto: Ken Ishii/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen