Annonce
Udland

USA fordømmer voksende antisemitisme i Europa og Mellemøsten

Natten til tirsdag talte USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, til de fremmødte på en konference for proisraelske lobbyorganistioner. Foto: Mark Wilson/Ritzau Scanpix

I en tale til proisraelske lobbyorganisationer lover Mike Pompeo at bekæmpe den stigende antisemitisme i USA.

USA "fordømmer" den voksende antisemitisme i især Mellemøsten og Europa, men også i USA.

Det udtaler den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, på en konference for betydningsfulde proisraelske lobbyorganisationer natten til tirsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en tale til de fremmødte anklager Pompeo det britiske oppositionsparti Labour for at tolerere antisemitisme og kalder det en "national skamplet".

Udmeldingen kommer, efter at ni medlemmer af det britiske parti i starten af året forlod Labour på grund af interne stridigheder om antisemitisme.

Samtidig efterforsker britisk politi anklager om antisemitiske hadforbrydelser i Labour.

Men også i USA har der de seneste år været en stigning i antallet af hagekors malet i bybilledet og bombetrusler mod jødiske institutioner.

Der er omkring 5,3 millioner jøder i USA. De tæller både praktiserende og ikke-praktiserende af religionen.

Ekstremismen er i fremmarch, og polariseringen i den amerikanske præsident Donald Trumps æra næres af de hadefulde toner på sociale medier.

Det vurderer Jacques Berlinerblau, professor i jødiske samfund ved Georgetown University i Washington, skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2017 marcherede amerikanske højrenationalister, nynazister og medlemmer af Ku Klux Klan gennem gaderne i byen Charlottesville i delstaten Virginia, mens de råbte "jøder vil ikke erstatte os".

Samme dag mistede en 31-årig kvinde livet, da en 20-årig mand kørte ind i en gruppe, der deltog i en moddemonstration mod nynazisterne.

Herefter udtalte Trump, at volden kom "fra mange sider". David Duke, der er blandt de mere kendte tilhængere af hvidt overherredømme, tegnede omvendt en direkte linje fra demonstrationen i Charlottesville til præsidenten.

- Det er derfor, vi stemte på Donald Trump, fordi han sagde, at han vil tage vores land tilbage, lød det efterfølgende fra David Duke.

Begge udmeldinger fik flere af Trumps partifæller til at kritisere Trump for ikke at kalde påkørslen for terror og for ikke at tage kraftigt nok afstand til nynazister og antisemitter.

Men det jødiske samfund skal ikke tage fejl. Trump-administrationen gør alt, hvad den kan, for at modarbejde, at antisemitismen slår rod i USA, lyder det nu fra Pompeo.

- Trump-administrationen tager klart afstand fra den (antisemitisme red.) og vil bekæmpe den uden at tøve, siger Pompeo.

  • Annual AIPAC Conference In Washington Draws Top Lawmakers And Government Officials
    Natten til tirsdag talte USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, til de fremmødte på en konference for proisraelske lobbyorganistioner. Foto: Mark Wilson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster