Annonce
Udland

USA henretter første sorte mand efter 17 års dødsstrafpause

Den dobbelte drabsmand Christopher Vialva blev klokken 00.46 natten til fredag dansk tid den sjette dødsdømte person, der døde ved en føderal henrettelse i dette fængsel i Terre Haute, Indiana, siden præsident Trump genoptog de føderale henrettelser i juli efter 17 års pause. Foto: Bryan Woolston/Reuters

En dømt drabsmand er den sjette person, der er henrettet føderalt, siden Trump genoptog føderal dødsstraf.

USA har natten til fredag dansk tid henrettet Christopher Vialva, som var dømt til døden for et dobbeltdrab begået for lidt over 20 år siden.

40-årige Vialva er den første sorte mand, der er død ved en føderal henrettelse, siden denne type straf i sommer blev genoptaget på føderalt plan efter en pause på 17 år.

Han er den sjette person, der er henrettet ved føderal henrettelse i år og den anden på en uge.

Vialva blev henrettet i Indiana og erklæret død klokken 18.46 lokal tid (00.46 natten til fredag dansk tid).

Han blev dømt til døden, efter at han i 1999 i en alder af 19 år dræbte et hvidt, kristent ægtepar fra Iowa.

Henrettelsen finder sted på et tidspunkt, hvor USA er præget af demonstrationer mod dødelig politivold begået mod sorte amerikanere.

Det har blandt andet resulteret i en diskussion om racediskrimination i retssystemet.

Af de 56 mennesker, der lige nu sidder på den føderale dødsgang, er 26 - svarende til 46 procent - sorte. 22 af dem - 39 procent - er hvide. Sorte mennesker udgør kun 13 procent af den amerikanske befolkning.

Ifølge en rapport, som organisationen Death Penalty Information Center (DPIC) i Washington udgav i denne måned, finder der tilsyneladende racediskrimination sted, når der idømmes dødsstraf.

Ifølge rapporten fra DPIC bliver drabsmænd, der har slået hvide mennesker ihjel, ni gange så ofte idømt dødsstraf som de drabsmænd, der har slået sorte mennesker ihjel.

I Trumps embedsperiode har USA's justitsministerium nu henrettet dobbelt så mange mænd i år som samtlige Trumps forgængere tilbage til 1963 har henrettet tilsammen.

Sidst, den amerikanske regering på et enkelt år henrettede seks eller flere dødsdømte ved føderal henrettelse, var i 1942.

  • Execution of Daniel Lewis Lee in Terre Haute, Indiana
    Den dobbelte drabsmand Christopher Vialva blev klokken 00.46 natten til fredag dansk tid den sjette dødsdømte person, der døde ved en føderal henrettelse i dette fængsel i Terre Haute, Indiana, siden præsident Trump genoptog de føderale henrettelser i juli efter 17 års pause. Foto: Bryan Woolston/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster