USA's højesteret beslutter, at det er slut med at give minoritetsgrupper positiv særbehandling for at få dem ind på universiteterne.
Copy link address
Stefan Lindahl Jensen/ritzau/
Del med andre:
Denne artikel er en del af dit abonnement
Copy link address
-
Den amerikanske højesteret har ad flere gange afgjort sager om affirmative action, der handler om positiv særbehandling af bestemte grupper. Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix -
Mediet Politico skrev før afgørelsen torsdag, at de ressourcestærke universiteter vil bruge blandt andet indkomst og postnumre i forsøget på at holde fast i diversiteten. (Arkivfoto). Foto: J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix -
I 1996 blev det forbudt at optage studerende udelukkende ud fra race og etnicitet i Californien. Delstaten oplevede de efterfølgende år et dyk i antallet af latinoer og afroamerikanere på universiteterne. (Arkivfoto). Foto: Paul Sakuma/Ritzau Scanpix -
Som al anden politik var positiv særbehandling ved optagelse på universiteter ikke perfekt, sagde USA's tidligere præsident Barack Obama efter højesteretsdommen. Men det tillod generationer af studerende som Michelle (hans kone, Michelle Obama, red.) og jeg at bevise, at vi hører til, sagde han. (Arkivfoto). Foto: Thanassis Stavrakis/Ritzau Scanpix