Annonce
Udland

Vandstand i Kherson er tilbage til normal efter dæmningskollaps

To mænd ses her gå på den udtørrede bred af Dnepr-floden søndag. Foto: Stringer/Reuters
Vandstanden i Dnepr-floden er tilbage til samme niveau, som inden Nova Kakhovka-dæmningen blev ødelagt.

Tre uger efter et fatalt dæmningskollaps i det sydlige Ukraine er vandstanden i den krigshærgede Kherson-region vendt tilbage til normalen.

Mandag morgen var vandstanden i Dnepr-floden nær regionshovedstaden Kherson 33 centimeter. Det svarer til det niveau, der blev målt, før dæmningen blev ødelagt.

Det oplyser Ukraines kriseberedskab på beskedtjenesten Telegram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var den 6. juni, at den store Nova Kakhovka-dæmning blev udsat for en sprængning, så den kollapsede.

Enorme mængder vand begyndte at fosse ud i landområderne langs Dnepr-floden og udløste en storstilet humanitær og miljømæssig katastrofe.

Nova Kakhovka-dæmningen består af et 30 meter højt og 3,2 kilometer langt murværk, der afskærmer et 18 kubikkilometer stort bassin.

Det er foreløbig uvist, hvem der står bag sprængningen. Ukraine og Rusland beskylder hinanden for at have ødelagt dæmningen.

Som følge af kollapset er Kakhovka-reservoiret ifølge ukrainske redningsarbejdere udtørret. Således svarer strømmen nogle steder i floden, som er Europas tredje længste, til et vandløb.

Ukraines statslige vandmyndighed, Ukrhydroenergo, oplyser, at så snart Kherson-regionen er befriet, vil der straks blive bygget en midlertidig dæmning.

Den skal sikre vandforsyning til flere regioner i landet.

Regionshovedstaden Kherson har i ugevis været under konstante russiske angreb i kølvandet på oversvømmelser forårsaget af dæmningskollapset den 6. juni.

I mellemtiden fortsætter oprydningen på den ukrainskkontrollerede nordlige side af Dnepr-floden.

Bombeeksperter har indtil videre ledt efter miner i et område på mere end seks kvadratkilometer. Det oplyste militæradministrationen i Kherson søndag.

Myndighederne oplyser, at de også tjekker gasledninger og desinficerer vandrør. Samtidig pumpes vand ud fra oversvømmede bygninger i området.

/ritzau/dpa

  • Men walk on the dried-up Dnipro river bank after water level sharply dropped following Kakhovka dam destruction, in Kherson region
    To mænd ses her gå på den udtørrede bred af Dnepr-floden søndag. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt