Annonce
Udland

Video viser en af corona-festerne der fældede Boris Johnson

Britiske medier har for første gang fået fat i en video fra fest hos De Konservative under coronanedlukningen.

Britiske medier har for første gang fået fat i en video fra en af de fester, som blev afholdt med deltagere fra Det Konservative Parti, mens resten af landet var i en omfattende nedlukning i december 2020.

Det er avisen Daily Mirror, der har fået fat i videoen. Også flere andre medier har bragt den. Herunder tv-stationen Sky News.

Videoen stammer fra en fest i Det Konservative Partis hovedkvarter 14. december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I december 2020 havde den konservative regering med premierminister Boris Johnson i spidsen indført et system med forskellige grader af nedlukning.

Alt efter hvor meget smitte, der var i et givent område i Storbritannien, var det ikke tilladt at mødes privat i andre hjem eller i private udendørsområder.

Der var regler for, hvor mange der måtte samles for at fejre jul sammen, og under hvilke omstændigheder man måtte besøge syge og døende bekendte.

Ikke desto mindre viser videoen, hvordan en samling på omkring 20 mennesker i Det Konservative Partis hovedkvarter afholdt en fest med både buffet og dans.

Se videoen på Daily Mirrors hjemmeside

Ifølge britiske medier i klar strid med de gældende regler.

I videoen danser et par blandt andet forbi et skilt, der opfordrer til at holde afstand.

Hverken Boris Johnson eller andre toppolitikere er til stede på videoen.

Festen var arrangeret af partiets tidligere borgmesterkandidat i London, Shaun Bailey. Han havde forladt festen før optagelserne, men optræder på billeder taget tidligere på aftenen.

Med på videoen er til gengæld en rådgiver ved navn Ben Mallet, der blandt andet blev hædret af Boris Johnson.

Videoen spiller lige i hænderne på oppositionen til den konservative regering i Storbritannien.

Ifølge oppositionen viser videoen, at mens de konservative politikere i regeringen indførte strenge restriktioner for befolkningen, omgik konservative i Boris Johnsons regering og stab reglerne uden kvaler.

Se videoen på Sky News'' hjemmeside

I videoen kan man blandt andet høre en deltager spørge:

- Filmer du det her?

- Det er til parti-formål, lyder svaret.

- Så længe vi ikke streamer (publicerer live, red.), at vi ligesom bøjer reglerne, siger en person, hvorefter der udbryder latter i gruppen.

Tidligere har et billede fra samme fest været utilstrækkelig for anklagemyndigheden til at åbne en sag. Men videoen har ifølge BBC fået politiet til at genoverveje.

Den britiske minister Michael Gove har samtidig undskyldt for videoen. Han har beskrevet den som "uforsvarlig."

I en udtalelse oplyser partiet, at der er indledt en disciplinær undersøgelse.

Fester og overtrædelse af corona-restriktioner var med til at bringe daværende premierminister Boris Johnson til sit fald.

Han blev erstattet af først Liz Truss og siden Rishi Sunak. De er begge fra samme parti som Johnson.

I en rapport, der blev offentliggjort i sidste uge fra en undersøgelseskomité, fremgik det, at Boris Johnson bevidst vildledte parlamentet adskillige gange i sine udtalelser om fester, der brød med reglerne under coronapandemien.

- Vi er kommet frem til, at nogle af hr. Johnsons benægtelser og forklaringer var så uoprigtige, at de i sig selv udgjorde bevidste forsøg på at mislede komitéen og Underhuset, mens andre demonstrerede overlæg på grund af den hyppighed, hvormed han lukkede øjnene for sandheden, lød det.

Boris Johnsons udsagn handler om festen i embedsboligen på Downing Street, mens videoen altså er fra partiets hovedkvarter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: Fantastiske René klar til sit fjerde OL

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Sådan! Turpal videre i Istanbul efter gyser

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine