WikiLeaks-afsløringer belaster chef for krigsdomstol

I et brev, som BT er i besiddelse af, beskylder Frederik Harhoff retsformanden for at have løbet USA's ærinde og frikendt flere krigsforbrydere.

Nu viser dokumenter fra 2003, der er tilgængelige på WikiLeaks' hjemmeside, at Meron havde et nært og fortroligt forhold til den amerikanske regering i sin første periode som retsformand.

Ifølge et notat forsøgte retsformanden at få USA til at få afskediget chefanklager Carla Del Ponte, som Meron beskyldte for at trække retssager i langdrag og dermed sabotere USA's og Ruslands ønske om at afvikle tribunalet, som blev etableret i 1993.

- Meron opfordrede den amerikanske regering til at modsætte sig fornyelsen (af Del Pontes mandat, red.) og tog forbehold mod en forlængelse på et år af hendes mandat, hedder det i rapporten sendt fra ambassaden til USA's udenrigsministerium.

I et andet notat står der, at "Meron er den amerikanske regerings absolut vigtigste aktiv ved tribunalet", skriver Information.

- Blandt mine tidligere kolleger er det opfattelsen, at retsformanden tager imod instruktioner fra USA's regering.

- Og Wiki­Leaks-dokumenterne gør det svært for ham at modbevise den påstand, siger en tidligere juridisk rådgiver ved domstolen, som ønsker at være anonym.

I det private brev hævder Harhoff, at den nylige frifindelse af to kroater og tre serbere strider mod en retspraksis, hvorefter øverstbefalende er blevet stillet til ansvar for underordnedes krigsforbrydelser i Eksjugoslavien.

Men ifølge Harhoff og flere anonyme kritikere har USA presset på for en hurtigere sagsbehandling, blandt andet af ressourcehensyn og for at få afsluttet den nu 20 år lange retsproces.

Merons forsvarere medgiver, at dokumenterne fra Wikileaks belaster retsformanden.

- Jo, de er kompromitterende, men de beskriver ham ikke som USA's marionet, siger Kevin Jon Heller, lektor ved Melbourne Law School.

/ritzau/