Annonce
Erhverv

TÅRNHØJE ENERGIPRISER FÅR OS TIL AT SKIFTE TIL BRÆNDEOVN

Skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær og Tom Larsen fra Pejsehuset besvarer dagligt rigtig mange henvendelser om muligheden for at skifte til brændeovn. Foto: Hanne Gaard Guldager
Salget af brændeovne er eksploderet den seneste tid.

NØRRE ALSLEV/STUBBERUP: - Det er helt vanvittigt. Det er stukket fuldstændig af.

Skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær fra Nørre Alslev og Tom Larsen, butikschef i Pejsehuset ved Stubberup, står lige nu i en helt ekstraordinær situation.

Det handler om brændeovne. Mange brændeovne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både skorstensfejermesteren og butikschefen løber nemlig ekstra stærkt i denne tid, for interessen for at skifte varmekilde til brændeovn er eksploderet.

- Jeg får 10-15 opkald hver dag fra folk, der vil have vejledning om brændeovne, siger Jesper Hviid Kjær. Og i Pejsehuset sælger Tom Larsen to-tre brændeovne dagligt i øjeblikket.

Det er de stigende energipriser, der har fået danskerne til at kigge sig om efter andre opvarmningsformer. Brænde er fortsat til at få fat i, for som Tom Larsen siger, så "gror træerne jo stadig." Selvom prisen også her er steget, er den ikke taget på himmelflugt, som det blandt andet ses med priserne på træpiller, el og gas.

- De ringer for at høre, om det kan lade sig gøre at etablere brændeovn i deres hus. Det handler for folk om at kunne spare penge på varmeregningen, og i forhold til energipriserne i øjeblikket er en brændeovn en god investering, fortæller skorstensfejermesteren, der også er i spidsen for Skorstensfejerlauget på Lolland-Falster.

For mange handler det om at skifte fra deres nuværende varmekilde ud og gå over til brænde, for andre skal brændeovnen være et supplement.

I Pejsehuset har Tom Larsen derfor særdeles travlt med at besvare opkald og betjene brændeovnsinteresserede kunder. Men man skal væbne sig med tålmodighed, fortæller han.

Nye ovne i 2023

- Vil man have en brændeovnsmodel, som ikke står i butikken eller på vores lager, så kommer den først hjem i 2023. Jeg har aldrig oplevet så lange ventetider på nye varer.

Han er derfor godt i gang med sælge ud af udstillingsmodellerne, og selvom der er brændeovne til et godt stykke tid endnu på lageret, er han ærgerlig over, at kunderne skal vente så længe på de nye ovne, når det er nu behovet er der.

- Jeg er begyndt at annoncere listen over mit varelager, så folk kan se, hvad jeg har tilbage.

Salget af brændeovne er stukket helt af, men man kan fortsat nå at sikre sig en af udstillingsmodellerne eller en af de ovne, der er på lager i Pejsehuset. Foto: Hanne Gaard Guldager

Jesper Hviid Kjær og Tom Larsen peger på, at brændeovnen har den fordel, at brændet stadig er til at få, mens det kan komme til at knibe med at få træpiller hen over vinteren. Samtidig har pillerne taget et voldsomt prishop.

- Tingene har en tendens til at springe lidt. For ti år siden gik man fra brænde til pilleovne. Nu smider man pillerne ud og vil have brændeovn igen, konstaterer de.

Samtidig maner de den diskussion, der har været om forurenende brændeovne i jorden. De nye brændeovne, der bliver sat op udleder langt færre partikler, end de gamle gjorde.

De står med en lidt dobbelt følelse. Mens de naturligvis er glade for at have rigeligt at lave, er de samtidig bekymrede over en udvikling, hvor mange mennesker har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- Vi må håbe på en mild vinter i forhold til opvarmning, siger Tom Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug rent tørt træ

Køber man en brændeovn eller tænder op i den gamle brændeovn igen, kommer Jesper Hviid Kjær lige med en opfordring.

Selvom det kan være fristende for at spare nogle penge, skal man lade være med at fyre med affaldstræ, paller og andre ting i sin brændeovn. Det soder og giver risiko for skorstensbrande.

- Man skal fyre med rent, tørt træ med et vandindhold på 15-18 procent. Det er det eneste, man bør putte ind i sin brændeovn. Og så skal man fyre top-down, fastslår Jesper Hviid Kjær.

Synes man, at det er for dyrt at købe brændet klar til brug, kan man selv svinge øksen og hugge brænde. På den måde giver brændet jo også varmen to gange.

Skal du fyre op i brændeovnen, skal det ske top-down og kun med rent, tørt brænde med et vandindhold på 15-18 procent, fastslår skorstensfejeren. Foto: Hanne Gaard Guldager
  • Skorsten
    Skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær og Tom Larsen fra Pejsehuset besvarer dagligt rigtig mange henvendelser om muligheden for at skifte til brændeovn. Foto: Hanne Gaard Guldager
  • Skorsten 2
    Salget af brændeovne er stukket helt af, men man kan fortsat nå at sikre sig en af udstillingsmodellerne eller en af de ovne, der er på lager i Pejsehuset. Foto: Hanne Gaard Guldager
  • Skorsten 3
    Skal du fyre op i brændeovnen, skal det ske top-down og kun med rent, tørt brænde med et vandindhold på 15-18 procent, fastslår skorstensfejeren. Foto: Hanne Gaard Guldager
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand