Annonce
Ugeavisen Lolland

Cirkusstemning i Café Cosmo

Silvette Trier Kjær (th) står på sidelinjen og bakker moralsk op omkring sin datter, Shina Trier Kjær, der som bestyrer netop har åbnet Café Cosmo på hjørnet af Østergade og Østre Boulevard i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen

Signaturdrink'en på Café Cosmo, Nakskovs nye bar og café, er naturligvis en cosmopolitan, og til de allerede populære cosmo-cakes kan cafébestyrer Shina også tilbyde en kop varm cosmo-cino.

NAKSKOV Hvordan skaber man cirkusstemning uden at have et cirkustelt?

Den opgave stillede Shina og Silvette Trier Kjær sig selv, da de for mere end et år siden gik i gang med at renovere lokalerne på stueplan i ejendommen, Østre Boulevard 2, som de netop havde købt med det formål at indrette en hyggebar og kulturcafé.

Efter adskillige måneder med hårdt arbejde og med hjælp fra gode, fingersnilde venner og resten af familien kunne Shina Trier Kjær i lørdags holde "grande åbningsfest" i sin Café Cosmo, som hun ganske vist har udtænkt og etableret med kreativ og konstruktiv hjælp fra sin mor, Silvette; men som hun i fremtiden helt selv vil bestyre.

Silvette Trier Kjær (th) står på sidelinjen og bakker moralsk op omkring sin datter, Shina Trier Kjær, der som bestyrer netop har åbnet Café Cosmo på hjørnet af Østergade og Østre Boulevard i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen

Ingen savsmuld på gulvene

Der er blevet hamret og savet, revet ned og bygget op, malet og snedkereret. Ikke noget med at vælge bekvemme løsninger og fx knalde en gang gipsplader op for at skjule alt det forfaldne. Nej, helt ind til benet og så bygge op og skabe noget, som de selv kan lide og stå inde for.

Sådan har filosofien været i byggefasen, og sådan vil sansen for det gode håndværk og den gode stemning være til stede på Café Cosmo - nu og fremover.

Der er ganske vist ingen savsmuld på gulvene - som i et cirkustelt. Men med det ny- og selvlagte trægulv som skridsikkert grundlag hersker der absolut en cirkus-lignende stemning i Café Cosmo: Tungt draperede gardiner, dunkelt røde, violette og grønlige farver på væggene ved baren, søjler i pangfarvede striber ved indgangen og en sand overflod af kitsch og vintage med en lille snert af noget moderne i alt, der har fundet plads på alle vandrette flader og lodrette vægge. Til sammen en lidt hippie-agtig cirkusstemning, hvor sprechstallmeisterinde Shina nok kan udfolde sig i manegen med glæde og sig selv i behold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et løft til Nakskov

Mens Shina er født på Lolland og efter et par år i København nu er tilbage på fødeøen, flyttede hendes mor, jyske Silvette Trier Kjær, som ung til Lolland.

Hun blev fascineret af holistisk verdenssyn, og på gården Askelund ved Magletving stod hun for mange arrangementer, kulturelle, musikalske, spirituelle, som gennem årene har givet vidunderlige oplevelser.

- Det er noget af det optimistiske livssyn fra de oplevelser, vi gerne vil bidrage med her i Nakskov, siger Silvette.

I stedet for at annoncere ophørsudsalg næsten inden en butik er kommet i gang, som det ligesom er blevet en automatreaktion her i Nakskov, vil Shina og Silvette gerne gøre noget for at løfte energien her i byen:

- Vi elsker Nakskov og vil så gerne bidrage til, at både unge og gamle kan få et nyt sted her i Café Cosmo, hvor de kan hænge ud og tage for sig af de tilbud, vi har tænkt os at introducere, siger de.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bar og café på skift

Nogle af de tilbud, som Cosmo allerede har på bardisken, er hyggelig caféstemning, hvor man kan nyde Shinas lækre kager, som allerede er eftertragtede på Facebook, spille brætspil, deltage i kreative workshops, nyde akustiske koncerter eller bare hænge ud med sine venner og få en forfriskning - eller senere på døgnet en drink, når cafeen skifter ham og bliver til en bar med loungestemning og frække drinks.

Foreløbig er Cosmo's åbningstider sådan her: mandag-onsdag klokken 11-20, torsdag klokken 11-24 og fredag/ lørdag klokken 11-02.

  • Silvette Trier Kjær (th) står på sidelinjen og bakker moralsk op omkring sin datter, Shina Trier Kjær, der som bestyrer netop har åbnet Café Cosmo på hjørnet af Østergade og Østre Boulevard i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Silvette Trier Kjær (th) står på sidelinjen og bakker moralsk op omkring sin datter, Shina Trier Kjær, der som bestyrer netop har åbnet Café Cosmo på hjørnet af Østergade og Østre Boulevard i Nakskov. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster