Annonce
Ugeavisen Lolland

Domkirkebyggeri i Minibyen

Per (til venstre) og Hartvig er blot to ud af en folk frivillige minimurere, som under en presenning er ved at genskabe Maribo Domkirke i forholdet 1:10. Foto: Lisbet Rasmussen

I udkanten af Maribo er et storstilet kirkebyggeri igang. Her er frivillige nemlig ved at udvide Minibyen med en model 1:10 af Maribo Domkirke.

MARIBO - Corona har snydt os for mange besøgende, konstaterer Birgit Nielsen, formand for Minibyen i Maribo.

På en normal sæson slår omkring 1.200-1.400 gæster vejen forbi de små huse på Østre Landevej i Maribo - lige ved siden af biblioteket. Her kan de beundre den fine samling af minihuse, der forestiller Maribo, som byen så ud i perioden 1850-1900.

Her er rådhuset og Qvades Gård, her er byens første sygehus, som i dag er et almindeligt beboelseshus, og her er der - under en presenning yderst i den lille by ved at blive opført et storstilet domkirkebyggeri.

Per (til venstre) og Hartvig er blot to ud af en folk frivillige minimurere, som under en presenning er ved at genskabe Maribo Domkirke i forholdet 1:10. Foto: Lisbet Rasmussen

Største opgave til dato

I 2018 gik de frivillige minimurere i gang med at bygge den kopi af Maribo Domkirke, som til dato har været turistattraktionens største projekt.

Ligesom de øvrige huse i Minibyen er også alle mursten og teglsten til kirken fremstillet af minimurerne - formet og brændt i det værksted, som de frivillige har til rådighed på Hjulsporet 2.

Der kommer til at gå mere end 100.00 minimunkesten og 50.000 tagsten til kirkeprojektet.

Alt fremstilles fra bunden - også de spidse gotiske vinduer.

Det tager cirka 30 timer at bygge et enkelt vindue. Og da de frivillige jo ikke arbejder på fuld tid, kan det godt tage mange uger bare at fremstille et enkelt vindue.

Det kan stærkt anbefales at tage forbi Minibyen og besøge de frivillige kirkebyggere. På nuværende tidspunkt kan man få en fornemmelse for, hvordan hele konstruktionen er bygget op, og så er det fascinerende at se, hvordan blandt andre Per og Hartvig med akkuratesse og finmotorik som en urmager placerer de små sten og murer dem fast.

- Vi regner med, at byggeriet af kirken kommer til at tage i alt 8-10 år. Der er forskellige vurderinger af, hvornår den er færdig. Nogle siger 2025, andre mener, at vi først kan holde åbningsreception i 2028, fortæller Lindy Fynholm, som er næstformand for Minibyen i Maribo.

Men rejsegilde har der været - flag og kranse hænger stadig og ser lidt trætte ud oppe under den lysegrå overdækning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bestil en guide

Men ud over kirkebyggeriet er der også selve minibyen, som bestemt også er spændende at gå strøgtur i. Mange spørgsmål dukker op undervejs. En del af dem kan besvares ved at nærstudere de plancher, som hænger ved indgangen. Man kan også tage eller købe forskellige pjecer og bøger, der forklarer om den lille bys tilblivelse og historie. Det allerbedste udbytte får man dog nok, hvis man bestiller en guide.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mangler frivillige

Omkring 10 frivillige minimurere er tilknyttet domkirkebyggeriet. I alt har Minibyen mellem 18 og 20 frivillige

- Men vi kunne godt tænke os nogle flere. For der er mange funktioner, vi skal tage os af, siger Birgit Nielsen.

Mellem husene er der grønne områder. Træer og buske, som skal holdes nede i miniformat, og græsplæner, som er alt andet end mini, som skal slåes.

- Vi kunne rigtig godt bruge nogle, som har forstand på anlægsgartneri, for der er også mange af de udendørs anlæg, som skal repareres og holdes ved lige, supplerer Lindy Fynholm.

Sæsonen i Minibyen i Maribo varer frem til efterårsferien, men de frivillige er beskæftiget året rundt - om vinteren i værkstedet.

Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig i Minibyen, er du velkommen til at ringe til Lindy Fynholm på 40 76 26 86.

  • Per (til venstre) og Hartvig er blot to ud af en folk frivillige minimurere, som under en presenning er ved at genskabe Maribo Domkirke i forholdet 1:10. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Per (til venstre) og Hartvig er blot to ud af en folk frivillige minimurere, som under en presenning er ved at genskabe Maribo Domkirke i forholdet 1:10. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse