Biologer vil de kommende tre år lave intensive feltstudier i Odense Fjord, Det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord for at få en forklaring på mysteriet om ålegræsset.
Der kan være meget langt mellem ålegræsset i de lavvandede danske fjorde. Til trods for at vandkvaliteten i fjordene de seneste år er blevet betydeligt bedre, har det ikke givet ålegræsset lyst til at vende tilbage. Nu skal et dansk forskerhold undersøge hvorfor.
- Det er lidt en gåde. For umiddelbart skulle man mene, at vilkårene for ålegræsset - blandt andet gode lysforhold - er til stede. Men det vender altså ikke tilbage, siger lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet, der koordinerer forskningen.
Biologerne vil de kommende tre år lave intensive feltstudier i Odense Fjord, Det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord for at få en forklaring på mysteriet om ålegræsset.
Ålegræsset kan blandt andet være med til at forhindre voldsomt iltsvind og generelt styrke og fastholde en stabil vandkvalitet i fjordene. Det er også levested for blandt andet svaner, ænder, fisk og bunddyr.
Forskernes tese er, at selv om vandets kvalitet bliver bedre, så kan forureningen have gjort havbunden så mudret og porøs, at ålegræsset har svært ved at fæstne sig og gro. Kun i områder, hvor vinden rusker godt op i havbunden og dens forurening, vender ålegræsset tilbage.
Mængden af ålegræs er også et af de mål, som EU har stillet op i sit vandrammedirektiv for, hvornår et vandområde har en god økologisk tilstand. Derfor vil den danske forskning også få betydning for de mål, der er sat op for Europas vådområder.
- Det er jo lidt af et selvmål, at et af målene, der er valgt, er en organisme, som vi så åbenbart ikke forstår, hvorfor den ikke returnerer, siger Mogens Flindt.
Projektet støttes af Det Strategiske Forskningsråd med i alt 10 millioner kroner over de kommende fire år.
/ritzau/