I modstandskampens dystre gråzoner

?Flammen og Citronen?

Manuskript:

Ole Christian Madsen og Lars K. Andersen

Instruktion:

Ole Christian Madsen

Tilladt over 15 år

Premiere i Scala Bio, Nykøbing F., i dag

K. E. Watz

ew@folketidende.dk

@FT Brødtekst Uden indryk:FILM ? Den længe ventede film om to af besættelsestidens legender, Flammen og Citronen, går ikke for alvor i dybden med hensyn til en dokumentation af, hvad der drev disse og andre modstandsfolk til med livet som indsats at påtage sig væbnet modstand mod besættelsesmagten og likvidering af stikkere ? og af hvilket stof disse helte var gjort af. Til gengæld giver den et stærkt og rystende billede af frihedskampens gråzoner, eller hvad man kunne betegne som modstandskampens uigennemsigtighed, og af alle de gustne overlæg og skjulte dagsordener hos de implicerede på de forskellige niveauer, af fejltagelserne, forræderierne og den latente usikkerhed om, hvem man i det hele taget kunne stole på. Filmens dokumentariske billede af modstandskampen og dens aktører er med andre ord mere nuanceret, end det som tidligere danske besættelsesfilm og historiebøgerne har tegnet. Men dermed er den også blevet en temmelig dyster affære.

Virkelighedens Flammen og Citronen, den 23-årige Bent Faurschou-Hviid og den ti år ældre Jørgen Haagen Schmidt (spillet af henholdsvis Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen), var kendt som Holger Danske gruppens mest effektive medlemmer. Ifølge filmen fik de ordrer oppefra ? og deres loyalitet overfor chefen Aksel Winther (Peter Mygind) er i begyndelsen total. For dem er deres ofre ikke mennesker, men nazister. Men efter flere likvideringer begynder de at tvivle. De indser, at alt ikke er så enkelt, som de har troet, og at de måske bliver brugt som redskaber af andre i andre sagers tjeneste. Og at det bliver mere og mere vanskeligt at skelne mellem venner og fjender.

Hos Flammen begynder tvivlen for alvor at nage, da han møder og forelsker sig i den smukke og gådefulde kurér Ketty (Stine Stengade), og da han beordres til at likvidere en tysk Abwehr-officerer (Hanns Zischler). Deres forestilling om, at der hverken findes retfærdighed eller uretfærdighed, men kun krig, som Citronen udtrykker det, krakelerer, og desperate og desillusionerede og med følelsen af at være svigtet af deres foresatte beslutter de kun at stole på hinanden. Derefter tager de den fatale beslutning at koncentrere sig om at få ram på Gestapo-chefen Hoffmann (Christian Berkel).

At ?Flammen og Citronen? med et budget på 45 millioner er den hidtil dyreste danske film,  tvivler man ikke på, når man følger de to dødsforagtende modstandsfolks færd i et historisk København anno 1944. Den historiske research synes også at være i orden ned til mindste detalje. Instruktør og manuskriptforfatter har dog benyttet sig af den digterske frihed ved at tildigte nogle meget dramatiske episoder af den slags, som er forudsigelige i amerikanske, men ikke i danske film. Det betyder, at filmens fortælletekniske greb strammes efterhånden, som handlingen i den godt to timer lange film skrider frem, og det stort anlagte besættelsesdrama rulles ud.

Som Flammen og Citronen udgør Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen et sublimt makkerpar. Mikkelsen tegner den mest nuancerede figur, blandt andet gør åbningen til hans private sfære under de stjålne besøg hos hustruen (Mille Hoffmeyer Lehfeldt) figuren mere menneskelig end Thure Lindhardts iltre revolvermand. Som anderledes helteportrætter fascinerer de - trods den manglende psykologiske dimension.