Fem nydanskere er valgt ind i skolebestyrelsen på Lindeskovskolen. Det er en gevinst og kan forebygge problemer på skolen, mener integrationsekspert Ahmet Demir.
Børn, som ikke må deltage i kristendoms- eller seksualundervisningen, forældremøder kun for mødre og forældre der kræver badeforhæng for deres børn i omklædningsrummet. Debatten om udfordringerne på skoler med mange flygtninge- eller indvandrerbørn kører igen.
Men på Lindeskovskolen er det for første gang nogensinde lykkedes at få medlemmer ind i skolebestyrelsen, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Det kan forebygge kulturelle problemer på skolen, forudser Ahmet Demir, der er socialkonsulent og de sidste 25 år har beskæftiget sig med kultur- og integrationsproblematikker i København.
Der er netop ikke en tradition for skolebestyrelser i de lande, hvor mange etniske minoriteter kommer fra, fortæller Ahmet Demir. Derfor ser han den internationale skolebestyrelse som en gevinst.
- Det er guld værd, siger han og forklarer
- For generelt inviterer danske børnehaver, fritidshjem og skoler etniske grupper i bestyrelsen, men ikke særligt mange af nydanskere tager imod det, fordi de ikke har en tradition for det og det er dem ukendt.
Ifølge Ahmet Demir kan en skolebestyrelse med flygtninge og indvandrere sikre mere ansvar og give denne gruppe en mulighed for at følge med i, hvad der sker på skolen, eksempelvis i forhold til deres børn.
- Så bliver der ikke nogen bebrejdelse med, at ”det er danskernes skyld”, når noget går galt på skolen, fortæller Ahmet Demir.
Samtidig kan de nye ansigter i skolebestyrelsen virke som rollemodeller for andre i lokalsamfundet og skabe dialog på tværs af kulturerne.
- De kan være brobyggere og finde ud af, hvordan deres skole kan rumme forskellige kulturer.
De nye medlemmer af skolebestyrelsen kan ligeledes bidrage til at løse eventuelle konflikter på skolen, der drejer sig om kulturelle udfordringer eller diskrimination, siger Ahmet Demir.
-
Foto: Foto: Deniz Serinci
