Miss Venezuela hedder i virkeligheden Dayana Mendoza og er 22 år.
Tidligt mandag vandt Miss Venezuela den internationale skønhedskonkurrence Miss Universe i Vietnam. Miss Venezuela hedder i virkeligheden Dayana Mendoza og er 22 år.
Hun har tidligere været kidnappet i sit hjemland, hvilket ifølge hende selv har lært hende at holde hovedet koldt i pressede situationer.
Finalen blev i øvrigt en trist omgang for den amerikanske deltager, som under en af fremvisningerne for dommerne snublede i sin kjole.
Mendoza er konkurrencens vinder nummer 57. Det menes, at omkring en milliard mennesker på verdensplan så med, da hun modtog sin kåring.
/ritzau/AP