LOLLAND: Fredag klokken 7 om morgenen samles folkene i Det Lollandske Digelag til en briefing om, hvordan det voldskomme vejr skal håndteres. Digelaget har nemlig siden mandag været i gang med forberedelserne og har en plan klar for, hvem der skal gøre hvad, fortæller formand Henrik Marcusen:
- Vi vil patruljere, fra når vandstanden stiger til 1,2 meter. Så vil der være opsyn med det, indtil vandstanden falder til 1,2 meter igen. Det vil sige, at der er bemanding på på hele strækningen.
Henrik Marcusen forklarer, at det 63 kilometer lange dige er delt i tre sektioner, som hver vil være bemandet.
- Der vil være nogle folk, der kører og observere, hvad der sker i nogle tidsintervaller. Men vi har jo nogle rigtig gode diger, fastslår han.
100-årshændelse
Henrik Marcusen forklarer, at digerne er bygget til at kunne modstå 500-årshændelser, og at det, der er varslet, kan blive en 100-årshændelse. Digerne er altså bygget til at kunne klare en vandstand på omkring 3,7 meter, hvilket bør være højt nok til weekendens vejr.
- Lige nu siger den i Rødbyhavn 169 centimeter, og så vil der være en bølgepåvirkning, som afhængig af vindens retning kan blive op til 2,5 meter. Det er jo så ikke så meget højvandet, der påvirker, men det er bølgerne, og der har vi nogle punkter, hvor der er mere påvirkning end andre steder. Men vi er godt forberedt, og vi har nogle gode sikre diger, så vi forventer ikke, at der sker noget, siger Henrik Marcussen.
Har bigballer klar
Han fortæller, at digelaget har adgang til særligt detaljeret data.
- Det forandrer sig jo hele tiden, og vi får jo også nogle andre informationer fra DMI, fordi vi er koblet op på deres beredskab med en linje, der fortæller lidt mere, end det man lige kan se på deres hjemmeside, siger han og nævner, at digelaget også har kontakt til politiet.
- Så der er er styr på det.
Førsteprioritet
Hvad kan I gøre, hvis der viser sig at blive problemer?
- Hvis der er en påvirkning, der er kraftigere end forventet i et af de der områder, så har vi et beredskab. Hvis man kan se, at der begynder at blive et indhug på stranden eller op ad digekronerne, så har vi mulighed for at køre nogle bigballer og nogle bigbags derud og lægge i lige i de der områder, så ikke at materialerne bliver bortført, siger Henrik Marcussen og forklarer, at en bigbag er en stor sæk, der kan fyldes med 300 kilo sand.
- Bigballer er første prioritet, fordi de er nemmest at komme til. Bigbags er noget, man ligesom sikrer med bagefter, for at der ikke skal blive mere gennemskæring, forklarer han og gentager sin tro på, at digerne nok skal holde.
Henrik MarcusenBigballer er første prioritet, fordi de er nemmest at komme til.
- Som det ser ud lige nu, så er vi ret sikre på, at vi nok skal klare det. Men det er selvfølgelig aldrig rart.