10 bilister kan se frem til en fartbøde fra færdselspolitiet.
Politiets fotovogn holdt torsdag parkeret på Storstrømsvej mellem Øster Kippinge og Nørre Vedby.
Mellem klokken 14.16 og 19.40 kørte 350 biler forbi politiets fotovogn, der holdt på landevejen, hvor hastighedsgrænsen er 80 kilometer i timen.
Det var der 10 bilister, der ikke vidste, og de kan nu se frem til en lille hilsen fra færdselspolitiet.
En enkelt bilist passerede fotovognen med 103 kilometer i timen, hvilket var den højeste hastighed målt. Det var dog ikke nok til et klip i kortet, som politiet ikke delte nogen ud af i denne omgang.