Annonce
112

16-årig tiltalt for tilslutning til højreradikal terror

En i dag 16-årig dreng blev anholdt i april 2022. Han har ifølge anklage påtaget sig "en lederrolle" i gruppe.

En 16-årig dreng fra Vestsjælland tiltales for at lade sig hverve til den nynazistiske gruppe Feuerkrieg Division.

Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden kalder gruppen "en terrorsammenslutning". Han er derfor tiltalt efter terrorparagraffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 16-årige blev anholdt 7. april 2022. Dengang var han 15 år.

Ifølge anklagemyndigheden har drengen blandt andet via beskedtjenesten Telegram deltaget i udarbejdelsen af en håndbog, som beskriver gruppens formål. Håndbogen skulle også beskrive gruppens forventninger til medlemmerne.

Samtidig mener anklagemyndigheden, at drengen har delt ekstremistisk materiale samt bombe- og våbenmanualer.

Det skulle være sket mellem december 2021 og april 2022.

Pressemeddelelse fra Anklagemyndigheden

Hos anklagemyndigheden er opfattelsen, at drengen har haft en form for "lederrolle" i gruppen.

- Det er vores opfattelse, at den 16-årige har påtaget sig en lederrolle i Feuerkrieg Division, i forhold til hvordan terrorsammenslutningen skulle organiseres, herunder hvordan den kunne få flere medlemmer, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas fra Statsadvokaten i København.

- Det er selvsagt alvorlige handlinger, fordi det kan øge risikoen for, at andre personer vil begå terrorhandlinger, siger hun i pressemeddelelsen.

Derudover er den 16-årige tiltalt for at have forsøgt at hverve en anden ung mand til Feuerkrieg Division. Det fremgår af pressemeddelelsen.

Han er også tiltalt for selv at have fremmet Feuerkrieg Divisions virksomhed.

Siden anholdelsen i april har drengen siddet varetægtsfængslet i surrogat. Det betyder, at han på grund af sin alder skal være tilbageholdt på en lukket institution for unge.

Da sagen blev kendt for offentligheden i foråret sidste år, blev en dengang 16-årig dreng også sigtet for at tilslutte sig Feuerkrieg Divison. De to var skolekammerater. Men i september blev sigtelsen mod ham droppet.

Sagen mod den 16-årige er rejst som en nævningesag, fordi der kan blive tale om at straffe drengen med fire års fængsel eller mere. Det vurderer anklagemyndigheden.

Ud over en fængselsstraf ønsker anklagemyndigheden, at den 16-årige skal idømmes et såkaldt kontaktforbud. Sker det, vil drengen ikke kunne kontakte andre personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser.

Sagen mod den 16-årige begynder ved Retten i Holbæk 14. marts 2023.

/ritzau/

Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby