Annonce
112

47-årig mand frifundet for overgreb under massage

En 47-årig mandlig massør, som tidligere er dømt for blufærdighedskrænkelse under massage, frifindes for seksuelt overgreb. Dommen er afsagt af Østre Landsret mandag. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Østre Landsret stadfæster byretsdom og frifinder massør for overgreb mod kvinde under massage.

En 47-årig mandlig massør frifindes for anklage om at have begået et seksuelt overgreb mod en kvinde, som han masserede.

Dommen er afsagt af en enig domsmandsret i Østre Landsret mandag.

I marts blev han ved Københavns Byret frifundet i sagen, og landsrettens afgørelse er dermed en stadfæstelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen drejer som en kvinde, der i juni 2022 opsøgte massøren, da hun havde problemer med bækkenbunden, som han gennem massage tilbød behandling for.

Kvindens forklaring blev mandag holdt bag lukkede døre.

Anklager Anne Marie Dybdal Christensen fortalte dog, at kvinden havde forklaret, at den 47-årige mand skulle have berørt hende ved klitoris med en "rytmisk bevægelse frem og tilbage" med den hensigt at få hende til at opnå en orgasme.

Det afviste massøren.

Han fortalte selv i retten, at han har to domme for blufærdighedskrænkelse under massage. Den ene er fra 2012, mens den anden er fra 2019.

Han er dømt for i alt at have blufærdighedskrænket fem kvinder, der alle var gravide.

De domme har fået ham til at lægge en artikel ud på massageklinikkens hjemmeside, der beskriver behandlingen mod problemer i bækkenbunden, forklarede han.

Af artiklen fremgår det blandt andet, at der under massagen kan komme "autonome seksuelle reaktioner", og at der masseres både udenfor og indenfor kønsåbningen.

- Det (dommene, red.) ligger til grund for, at jeg har lavet artiklen så omfattende. Netop så jeg ikke endte i sådan en sag her igen.

- På hjemmesiden efter 2012 har jeg brugt billeder og beskrivelser, så man har et billede af, hvad man går ind til, lød det.

Ifølge mandens forklaring havde kvinden læst artiklen og var "overordentligt" godt inde i, hvad behandlingen indebar.

Kvinden skal ifølge anklageren have forklaret, at hun har læst dele af artiklen, og at hun inden behandlingen var blevet gjort opmærksom på, hvad den indebar.

Hun mener dog, at behandlingen tog en drejning, hvor mandens hensigt blev at "onanere hende".

- I en sag som den her, hvor der er givet samtykke til en del, skal man finde det bevist, at det er gået ud over samtykket. At det har taget en anden form, end det, der var samtykke til, lød det fra anklageren.

Men retten fandt det altså ikke bevist, at den gik ud over samtykket. Her blev der lagt vægt på, at behandlingen lå inden for det, der var beskrevet i artiklen.

Retten slog desuden fast, at der er ikke er nogen tvivl om, at kvinden har haft en "meget, meget ubehagelig oplevelse, som hun har oplevet som krænkende", men at manden ikke har haft forsæt til at begå seksuelt overgreb.

/ritzau/

  • Landsret afsiger dom i erstatningssag mod Bech-Bruun
    En 47-årig mandlig massør, som tidligere er dømt for blufærdighedskrænkelse under massage, frifindes for seksuelt overgreb. Dommen er afsagt af Østre Landsret mandag. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby