Annonce
112

500 voldssager bliver ikke efterforsket i København

Betjente kastes rundt fra opgave til opgave, og derfor bliver 500 voldssager ikke efterforsket, forklarer tillidsmand. Foto: Free/Colourbox

Et stort antal voldssager bliver ikke efterforsket af Københavns Politi. Det møder kritik fra flere sider.

500 voldssager bliver ikke efterforsket og ligger i øjeblikket og samler støv på de københavnske politibetjentes skriveborde. Det viser en opgørelse fra Københavns Politi, som Radio24syv har fået aktindsigt i.

De mange ubehandlede sager vækker bekymring flere steder.

- Mange forurettede, der har været udsat for et overfald, går i en venteposition. De er bange, nogle af dem er måske sygemeldt på deres job. Det er utroligt hårdt at gå og vente, siger Helle Hald, der er advokat og talsmand for organisationen Hjælp Voldsofre.

Ifølge enhedstillidsmand i Københavns Politis stationsenhed Torben Ryttergaard Nielsen har det også negative konsekvenser for opklaringsmulighederne, når sagerne ikke bliver behandlet.

- Når der går lang tid, før sagen bliver efterforsket, går der spor og vidneudsagn tabt. Dermed risikerer vi ikke at få samlet de beviser, der skal til for at få dømt en gerningsmand, i tide, siger Torben Ryttergaard Nielsen til Radio24syv.

Ifølge Torben Ryttergaard Nielsen er det opgaver som grænsekontrol, bevogtning af terrormål og bandekrigen på Nørrebro, der er medvirkende til, at voldssagerne ikke bliver efterforsket.

- Vores ledelse er simpelthen nødt til at lave alternative løsninger. Det eneste redskab, de har, er at betale sig fra det. Så der sidder politifolk i deres fritid og får betaling for at efterforske voldssagerne, siger Torben Ryttergaard Nielsen til Radio24syv.

Han efterlyser, at de enkelte betjentes kompetencer bliver udnyttet bedre.

- Vi har dygtige efterforskere, der i stedet for at lave efterforskningsarbejde sættes til at arbejde med fodboldbøller til fodboldkampe, siger tillidsmanden.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen foreslår, at man lader pensionerede politifolk vende tilbage i tjenesten for at få gjort noget ved ophobningen af voldssager.

Politiinspektør Mikael Wern, Københavns Politi, forklarer til Radio 24syv, at opgaver som grænsekontrol, terrorsikring og indsatsen mod bandekonflikten i København lægger beslag på politiets ressourcer.

Han oplyser, at alle sager gennemgår en "mikrosagsbehandling", hvor beviser som videoovervågning, der ellers ville blive slettet, sikres. Først senere prioriteres der i sagerne, oplyser Mikael Wern.

  • Politi
    Betjente kastes rundt fra opgave til opgave, og derfor bliver 500 voldssager ikke efterforsket, forklarer tillidsmand. Foto: Free/Colourbox
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid