Annonce
112

Afghansk kvinde der var muligt offer for æresdrab ville skilles

En 20-årig kvinde beretter om et konfliktfyldt forhold mellem hendes forældre og især mellem moren og to brødre. Den 44-årige kvinde døde som følge af knivstik i hovedet, halsen og på kroppen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

44-årig mor var i konflikt med sønner og ville ikke udlevere skøde til sin mand, beretter datter i retten.

Bølgerne gik højt hos en afghansk familie i Randers forud for, at en 44-årig kvinde blev dræbt med knivstik 17. september sidste år.

Det forklarer familiens ældste datter, en 20-årig kvinde med langt, mørkt hår, da hun torsdag eftermiddag afgiver forklaring i Retten i Randers.

Aftenen forinden var familien samlet til aftensmad, da en lurende konflikt ifølge datteren brød ud i lys lue:

- Du skal ikke bestemme over mig. Jeg vil have mit eget liv, refererer datteren moren for at have sagt.

Kvindens ægtefælle og 18-årige søn er tiltalt for at have dræbt kvinden.

Anklagemyndigheden mener, at drabet har religiøse undertoner og blandt andet blev begået, fordi kvinden ikke var rettroende muslim.

Datteren forklarer i retten, at moren havde forandret sig på en måde, som særligt hendes to brødre og faren ikke brød sig om.

- Hun var ikke utro. Men far synes ikke, det var i orden, at hun talte med fremmede mænd. Han var ked af det, forklarer datteren.

Kvinden havde også et ønske om at blive skilt - men det ville manden ikke gå med til.

- Han ville ikke skilles. Det handler meget om ære, forklarer kvinden.

- Taber man ære, hvis man bliver skilt, vil anklager Philip Møller vide?

- Man taber ikke ære, men folk taler rigtig meget. Det vil man helst undgå, siger hun.

Faren forsøgte også at få kvinden til at udlevere et skøde, fortæller datteren. Der var tale om et skøde på en lejlighed i den afghanske hovedstad, Kabul.

Ifølge datteren var moren og faren uenige om, hvem der havde retten til lejligheden.

Morens navn stod på skødet, men faren ville have det overdraget og forsøgte at få datteren til at lægge pres på moren:

- Snak med din mor i dag. Sker det ikke, så er hendes frist udløbet, hedder det eksempelvis i en besked til datteren fra faren.

Da det tilsyneladende ikke hjalp, skrev han en anden besked med ordlyden:

- Ok, du mister din mor, husk det.

Men det skulle ikke tages bogstaveligt, mener datteren, der ikke har opfattet det som en trussel mod moren.

Hun kan ikke forestille sig, at den 60-årige far har medvirket til drab.

Den afdødes veninde har tidligere på dagen afgivet forklaring. Her sagde hun, at den 44-årige følte sig truet på livet, især fra sin 18-årige søn.

- Han ville ikke kalde hende mor og kaldte hende luder. Han ville heller ikke hilse på hende eller spise maden, når hun havde lavet den, forklarede hun.

Den 18-årige har erkendt at have stukket kvinden med kniv. Men han siger, det skete i nødværge, fordi moren angreb ham med en køkkenkniv.

Faren, der nægter sig skyldig, kom til Danmark med det ældste af seks børn i 2015. To år senere kom moren og de øvrige fem børn.

Der falder dom i sagen i midten af december.

  • Kvinde fundet dræbt - to personer anholdt
    En 20-årig kvinde beretter om et konfliktfyldt forhold mellem hendes forældre og især mellem moren og to brødre. Den 44-årige kvinde døde som følge af knivstik i hovedet, halsen og på kroppen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem