Annonce
112

Afghansk tolk skyldig: Stak hustru ihjel på sønderjysk asylcenter

Et enigt nævningeting ved Retten i Sønderborg har fredag fundet en 33-årig afghansk mand skyldig i drab på sin 27-årige hustru 29. januar i år på Asylcenter Aaløkke i Løgumkloster. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
33-årig afghansk mand erkendte vold med døden til følge, men nægtede at have haft til hensigt at dræbe hustru.

En 33-årig afghansk mand, der har arbejdet som tolk for danske styrker i Afghanistan, er fredag ved Retten i Sønderborg kendt skyldig i knivdrab på sin hustru.

Kvinden omkom 29. januar på Asylcenter Aaløkke ved Løgumkloster, efter at hun var blevet stukket mindst 26 gange med en kniv i hovedet og på kroppen.

Den afghanske mand forklarede i retten, at han var sammen med kvinden den pågældende aften. Han kunne dog ikke huske, hvad der var sket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han erkendte vold med døden til følge, men nægtede sig skyldig i drab.

- Jeg var fuld, påvirket. Jeg kunne ikke styre mig, sagde han i retten med henvisning til, at han forinden havde drukket en øl og en halv flaske whisky.

Der var ingen vidner, der så knivstikkeriet på det sønderjyske asylcenter. Men et familiemedlem havde telefonisk kontakt til kvinden på gerningstidspunktet.

Pludselig lød der tumult i den anden ende af røret, fortalte vidnet, der er onkel til den dræbte og fætter til den tiltalte.

- Der går nogle sekunder, så kan jeg høre datteren sige: Du har dræbt mor, berettede vidnet i retten.

Retten lægger vægt på, at knivstikkene blev påført med "betydelig kraft".

Den tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikkene ville medføre døden, konkluderer retten.

Familien med fem mindreårige børn kom til Danmark i august 2021. Det skete, da den islamiske bevægelse Taliban overtog magten i hovedstaden Kabul.

Det fik Danmark og de øvrige vestlige lande til at evakuere udsendte medarbejdere og personer, de havde samarbejdet med i Afghanistan.

I første omgang måtte familien lade en få dage gammel datter blive i Kabul, da hun pludselig blev syg og måtte overlades til sin mormor.

Nogle dage senere blev familien genforenet i Danmark. Tolken fortalte efterfølgende til flere danske medier om den dramatiske flugt fra Kabul.

Han medvirkede også i TV 2’s årskavalkade, der blev sendt op til årsskiftet 2021/2022.

Den tiltalte fortalte i retten, at der var konflikter mellem ham og hustruen, som han mente var ham utro og søgte seksuelle kontakter til andre mænd på asylcenteret.

- Hun ville ikke høre efter. Hun ville gøre mig fortræd, sagde manden i retten.

De kunne også være uenige om børneopdragelse, fortalte han.

Ud over drab er den afghanske mand kendt skyldig i at have besiddet en ulovlig kniv, ligesom han er skyldig i besiddelse af 12,15 gram hash til eget forbrug.

Efter at retten har afgjort skyldsspørgsmålet, skal man tage stilling til en passende straf.

Anklager Rikke Spøhr Schmit kræver manden idømt fængselsstraf og efterfølgende udvisning af landet.

Hun har ikke løftet sløret for sin strafpåstand endnu, men udgangspunktet for drab er 12 års fængsel.

Sagen ventes afsluttet på mandag.

/ritzau/

  • Tinglev-sagen, Retten i Sønderborg
    Et enigt nævningeting ved Retten i Sønderborg har fredag fundet en 33-årig afghansk mand skyldig i drab på sin 27-årige hustru 29. januar i år på Asylcenter Aaløkke i Løgumkloster. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem