Annonce
112

Arbejdstilsyn politianmelder region efter psykiaterdrab

Politiet skal undersøge, om der har været sikkerhedsmæssige mangler og brud på arbejdsmiljøloven.

Om Region Hovedstaden har svigtet sit arbejdsgiveransvar, i forbindelse med at en 66-årig psykiater blev knivdræbt på sit job sidste sommer, skal nu undersøges af politiet.

Det skriver TV2 Kosmopol.

Arbejdstilsynet har nemlig meldt regionen til politiet, som skal undersøge, hvorvidt sikkerheden på afdelingen har været mangelfuld, og om der i givet fald er tale om et brud på arbejdsmiljølovgivningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 41-årige mand, som en julidag i fjor troppede knivbevæbnet op på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby, blev i sidste uge anbragt ved dom på den særligt sikrede afdeling i Slagelse. Her skal han opholde sig på ubestemt tid.

Drabet skete i en café på stedet, hvor Mariann Stenberg sammen med en kollega var til stede for at få frokost. Han trak kniven frem fra sin lomme og stak den 66-årige kvinde.

To andre tilstedeværende blev også stukket af manden, da de ville gribe ind. Den ene blev livsfarligt såret, men blev reddet på grund af akut lægehjælp.

- Jeg synes, det er betryggende, når der sker en så alvorlig hændelse, at politimyndigheden kommer ind og ser på: Hvad gik galt, hvad kunne have været anderledes, så det ikke kun er os selv, der ser på os selv, siger vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Lone Bjørklund til TV 2 Kosmopol.

Læs TV 2 Kosmopols historie

Drabsmanden fortalte under retssagen, at han var vred på psykiateren, som stod for hans behandling, og at han følte sig provokeret af hende.

I dagene efter drabet foretog Arbejdstilsynet et tilsynsbesøg på afdelingen, som dengang fik kritik for ikke at gøre nok for at sikre de ansatte mod vold og trusler.

Samtidig kom det også frem, at politiet havde svigtet, fordi drabsmanden kunne være pågrebet, inden han begik drabet. Han var nemlig eftersøgt i forbindelse med tidligere episoder.

Dengang havde psykiatrien oplyst politiet om, at manden måtte anses som farlig, men da politiet to gange forgæves havde forsøgt at finde manden på hans bopæl, skete der ikke yderligere. Ikke før han mødte op for at dræbe.

Det er nu op til politiet og anklagemyndigheden at undersøge og vurdere, hvorvidt Region Hovedstaden skal forsøges stillet til ansvar strafferetligt i form af en bøde.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik