Færdselsuheld i Stokkemarke lørdag aften.
En bil med to personer tørnede lørdag ved 19-tiden mod et træ ved Vestre Landevej 206 i Stokkemarke.
Falck sendte flere ambulancer samt brandkøretøjer, idet der blev meldt om røg fra bilen. Personerne kom dog selv ud af køretøjet. Begge er kvæstet, men ifølge foreløbige oplysninger ikke alvorligt.
Årsagen til ulykken er ukendt.