Motorvejen på Nordfalster spærret i flere timer lørdag.
Klokken 5.50 lørdag morgen udbrød der brand i en lastbilanhænger, mens lastbilen kørte i nordlig retning på motorvejen nær Ønslev på Nordfalster. Branden er muligvis opstået som følgende af "hængende" bremser på anhængeren. Falck fik slukket branden, men oprydningsarbejdet og bjærgningen af det brændte køretøj var endnu lørdag eftermiddag ikke afsluttet. Dansk Autohjælp arbejder på stedet. Ifølge politiet var det kun de første timer, motorvejen var helt spærret for nordgående trafik. Derefter kunne det ene spor åbnes så biler kunne passere uheldsstedet..