Midt- og Vestsjællands Politi er torsdag rykket ud til en motorcykel i brand på sydmotorvejen.
Det fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm torsdag eftermiddag kort før klokken 17.30.
De umiddelbare meldinger fra stedet var, at føreren kom alvorligt til skade, fortalte vagtchefen.
Torsdag aften fortæller vagtchefen, at føreren blev forbrændt, men at skaderne ikke er så alvorlige, som politi og beredskab først antog.
Ulykken skete ved afkørsel 34 på motorvejen i sydgående retning omkring Herfølge.
Ifølge politiet medførte ulykken massiv trafik. Men omkring klokken 17.45 torsdag er meldingen, at trafikken igen glider.
/ritzau/
På sydmotorvejen i sydgående retning lige efter afkørsel 34, er der opstået brand i en motorcykel, der har spredt sig til rabatten. Vi arbejder på at gøre motorvejen farbar, men der er pt. spærret i sydgående retning. Tidshorisont ukendt. / Vagtchefen
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) June 8, 2023
Trafikken glider igen på sydmotorvejen efter brand i motorcykel. / Vagtchefen.
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) June 8, 2023